200 år tilbage i tiden

Kunne tilbuddet fra Barsø færgen være.
Vi tog en tur i tidsmaskine lørdag kl.10
Efter nogen betænkelighed nåede vi færgen nordøst for Aabenrå i forholdsvis fin stil, vi var i hvert fald ikke de sidste, der kom. Undervejs mod færgen var vi dog enige om, at vi havde brugt lidt for lang tid ved morgenmaden, hvilket jo let sker på en doven lørdag morgen.
Færgen kostede en flad tier per person tur-retur, en sjælden lav pris i et ellers dyrt Danmark. Turen tilbage i tiden tog 15 minutter, og det er jo ikke sådan at rejse i tiden, færgen vippede fra side til side tilbage mod spredte gårde og grusveje.
Ved færgelejet blev vi ikke mødt af en masse halløj, et spejderhus, et lille skur og en ældre postbil uden nummerplader var alt, hvad der bød os velkommen til øen.

Vi fandt hurtigt det offentlige toilet, og efter et besøg på det fælles hus kom vi væk fra færgetrækket, der var trods alt et lavt to-cifret antal passagerer med. Vores vej "off the beaten track" førte os mod nord, væk fra de få, spredte huse.

Ingen steder var vejen asfalteret, Solveig forventede bag hvert sving i vejen at rende hovedkulds ind i Lykke-Per. Helt malplaceret virkede det ikke, de sidste 70 års rasende udvikling af det danske samfund så ud til at være gået sporløst hen over Barsø. Ingen trafik støj noget sted fra, kun naturens egne lyde fulgte os; de efterårsfarvede blades raslen her og der, og brændingens slag mod den stenede kyst. Det er ikke ofte man kan sige sig helt fri fra civilisationens lyde, men her var den i hvert fald så langt væk, at man lagde mærke til roen.

Vores lille medbragte madpakke "nød" vi i blæst og regn på Gyldenhøj, øens højeste punkt ca. 40 meter over havets overflade. Varmt var der kun, når man satte det lange ben foran, vores rast oppe på øens top blev derfor en noget kortvarig fornøjelse. Vi fortsatte mod syd, kom undervejs forbi en gammel gård, nu udlagt som bed & breakfast. Her var der gæster fra Hamborg, lidt af en kontrast må det være i forhold til det hektiske liv i den nordtyske metropol.
Før vi nåede kysten passerede vi et større landbrug med malkekvæg. Rart at se at der trods den afsides beliggenhed er mulighed for et erhverv på øen, men færgen må godt nok være fyldt op, når tankbilen er med ombord!

En gammel hulvej på vej mod den sydlige strand. Her kunne Lykke-Per da godt være kommet spadserende og han ville helt sikkert have lettet på sin hat og indledt en passiar...

Den sydlige del af øen er mildere end den nordlige, med strandenge og fladere terræn. Regnen hørte op og vi nød den lidt bedre sigtbarhed. Vi kom til en pynt hvorfra bygningerne ved havnen var synlige. Man kan vist roligt tale om et mindre samfund. Senere gik vi forbi en desværre forladt gård. Istandsat kunne den sagtens tjene som kulisse i en film fra 18 hundrede tallet. Smuk brolagt gårdsplads, stråtækt og med den helt rigtige atmosfære. Nu står den så i stedet og går til istedet.

Vi havde reserveret en plads på færgen med afgang kl kvart over 3. Men da vi allerede var tilbage ved færgelejet 12.50 blev vi enige om af forsøge at klemme os med på den der afgik 13.15 istedet. Vi fandt en bænk ved spejderhuset med udkig over havet, og blev overraskende nok belønnet med 5 minutters solskin. Det havde der ikke været noget som helst der så meget som antydede ville være en mulighed bare 20 minutter forinden. Vi fulgte færgen der kæmpede sig vej over bølgerne med øjenene inden vi vi gik ned for at spørge om der var plads til et par ekstra passagerer, det viste, ikke overraskende heldigvis at være tilfældet, og således blev vores første besøg på Barsø kun af 3 timers varighed. På de 3 timer nåede vi øen rund og fik et godt indtryk at hvordan Danmark må have set ud for længe længe siden.

Solveig nyder solens sjældne stråler denne lørdag i november.

Den lille Barsø færge. Med plads til 24 gæster og overraksende nok også til enkelte køretøjer. Der var en bil med på begge afgange vi var med.

Hvad skal man lave hvis man bor på Barsø? Vi så disse fiskere, og så en teenage pige forsøge at sparke en sten rundt på øen, Hun var dog derovre med sine forældre, hvilket ikke lod til at være jhelt frivilligt. Det er ikke en ø man besøger for at lade andre skabe oplevelserne for en, her må man selv i gang, og det hjælper givetvis på oplevelsen hvis man er glad for at bevæge sig på egen hånd i naturen.

Disse næste 4 billeder er fra færgelejet på Løjt land. Her er der heller ikkenogen butikker, og vente salen bringer du selv med hvis du altså kører til færgen i din egen bil. Selvom færgen givetvis sejler med dundrende underskud er der for os en stor værdi ved at have en sådan tidslomme liggende mindre en en times samlet transport fra vores egen moderne verden. Vi kommer helt sikkert tilbage til Barsø.