En meget forsinket fødselsdaggave
Fredag d. 27/9
Da Peters far Christian fyldte 75 år fik han et ophold på en Hallig af os. Vi er bare aldrig kommet afsted på turen, så nu hvor fødselsdagen atter nærmer sig, pinligt nok ikke den til 76, ej heller den til 77, men den til 78 år, har vi endelig taget os sammen og er kommet afsted.
Valget faldt på den største hallig, nemlig Langeneß, en lidt over 10 kilometer lang sag med 18 beboede warfter. Vores ganske gode bolig ligger på et af de warfter der ligger aller længst væk fra færgelejet.
Vi startede fra Himmernmoos fredag eftermiddag efter at være gået lidt rundt om os selv. Ture til færgen i Schlüttsiel havde vi vurderet til 1. time, og da der ikke indtraf forstyrrelser undervejs ankom vi således til færgen 1 time og 20 minutter før afgang. Mod forventning blev vi mødt af godt vejr, og søreme om der ikke lå et lille hotel med restaurant der tilbød kaffe & kage samt en fænomenal udsigt over vadehavet, hvor tidevandet var på vej mod ebbe.
Kagen smagte godt, og dermed gik ventetiden hurtigt. Da klokken blev 17,45 ankom færgen fra Halligerne, fra den ankom til den var blevet tømt for passagerer og fyldt igen gik der kun 15 minutter, og derfor kom vi planmæssigt afsted kl 18.
Overfarten er smuk godt nok forsvandt solen bag skyer og dermed gik temperaturen ned, men sigtbarheden var god, og da tidspunktet for ebbe var et kvarter før vi ankom på Langeness kunne vi på sidste del af overfarten nyde adskillige tørlagte sandbanker, desværre uden sæler.
Ved færgen blev vi som aftalt afhentet af Iris, eller rettere, af Iris` søn, der hurtigt kørte os de 8,5 kilometer ned til Hunnenswarf. Vejen var smal, der kan kun være en bil på den ad gangen, men standen kan der ikke klages over, asfalten er i god stand, og den er jævn.
Kaptajnshuset vi havde lejet viste sig at være lige præcis det vi havde søgt efter. Lille men godt, og med en udsigt der bare tog vejret fra en.
En flaske vin forsvandt næsten inden vi efter et kort kig på mælkevejens lysende bånd (lysforureningen var minimal, så man kunne uden anstrengelser se mælkevejen) gik i seng.
Lørdag d. 28/9
Lørdagen startede med Solveigs gode hjemmelavede boller, inden vi gik afsted mod frokost stedet ved færgen. En gåtur på 8 kilometer mente vi ville være det rigtige til at give os appetit. Vi kom dog kun små 5 kilometer før himlens sluser åbnede sig på vid gab og regnen væltede ned. I nødens stund er hjælpen heldigsvis nær, i vores tilfælde kom Hallig ekspressen kørende på vej mod færgelejet, og vi fik os tiltusket en plads i vognen. Det viste sig at være vigtigt, kort efter vi var kommet i tørvejr udviklede regnvejret sig til en monsoonagtig kaskade der ville have gennemblødt os på ingen tid, regntøj eller ej!
Med hallig ekspressen kom vi hurtigt til Hilligenley, warftet med den restaurant vi havde udset os som stedet vi ville have frokost. Som ved et trylleslag forsvandt regnen, og i stedet truttede solen frem. Da vi jo var ankommet noget tidligere end vi havde forventet gik vi over til havnemolen, hvor vi dagen efter skulle afhente vores reserverede el-bil. herfra blev vi vidne til den imponerende skue den stigende vandstand parret med kraftigt vind fra sydvest udgjorde. Efterhånden som vandet steg blev først stien rundt på kystsikringen, og siden selve kystsikringen overskyllet, og vandet trængte ind på de lavest liggende områder. Vi fik her en lille forsmag på "Land unter" fænomenet hvor hele halligen bortset fra de 21 warfter er overskyllet.
Frokosten på Hilligenley var både velsmagende og rigelig, altid en god kombination. Således styrkede begav vi os ud på gåturen tilbage til vores feriebolig. Undervejs blæste det en her del, vi havde ikke perfekt medvind, men den kraftige vind kom os dog tilgode, skråt bagfra hjalp den os lidt fremad. Efter små 5 kilometer kom vi til Halligens eneste cafe. Kookenstuev kan anbefales, ejeren havde været venlig om formiddagen og inviteret os ind da det regnede selvom det var en time før almindelig åbningstid, vi afslog dog, med løftet om at komme forbi på hjemvejen. I den hyggelige cafe nød vi en hurtig opstrammer, inden vi atter begav os afsted. Vi gik dog ikke ret langt, på samme warft lå et museum, der gav et ganske godt indblik i livsbetingelserne på halligen for 100 år siden.
Herfra gik turen videre mod Hunnenswarf, undervejs var der overskud til en besigtigelse af halligens kirke. Inventaret var dels lavet til kirken, dels taget fra kirker der var bukket under for tidligere tiders hærgende stormfloder. Da vi ankom til vores bolig åbnede himlens sluser sig atter, så aftenen foregik indendøre med medbragt mad, og ikke så lidt vin.
Søndag d. 29/9
Dagen startede tidligt. Da vi havde regnet med at skulle forlade huset kl. 10 med al vores bagage havde vi lejeren el-bil så vi dels kunne komme rundt, dels havde et mobilt opbevaringssted til vores gepäck. Eneste udfordring i den anledning, udlejningen var ved færgen, 8,5 kilometer væk. Altså stod Peter & Solveig tidligt op og gik tyve minutter over 7 afsted mod udlejningen, der ifølge det oplyste ville åbne kl 9. Vejret var ok til at begynde med, men efterhånden trak mørke skyer op og regnen nåede da også at gøre os pænt våde på de sidste par kilometer. Bilen var en fornøjelse at køre, og vi udnyttede den til at se alt det vi ikke havde nået dagen før, såsom Lorebanegården, hvor vi endda var hele 2 gange. Herfra kan de fastboende med storm p agtige, for en stor dels vedkommende selvbyggede maskiner køre til fastlandet uden at være afhængige af færgen. Vi nåede også til den anden ende af øen, hvor vi så et opgivet warft. Vejret blev stedse mere vådt, så vi opgav at gå ud til fyrtårnet, der sjovt nok ikke kunne nåes i bil. Vores frokost indtog vi på restauranten Anker hörn, så vi nåede faktisk at teste alle øens spisesteder. Selvom vi var godt mætte efter frokosten var der alligevel stemning for et sidste cafe besøg, hvor vi fik slået den sidste ledige time ihjel. Hjemturen med færgen forløb klart bedre end Eva Aggerholm først forventede, og vi ankom planmæssigt til Schlüttsiel kl 17,45
Hjemme i Harrislee ventede Ingeborg med en lækker tomatsuppe, og dermed var en god weekend forbi.
Hjemme i Harrislee ventede Ingeborg med en lækker tomatsuppe, og dermed var en god weekend forbi.
Kommentarer