Aggerholms blog

 Det var pinse og vi var uden program. Det var sådan set også godt nok, for vi havde haft et pakket program de sidste mange weekender siden vi kom hjem fra Uganda. Lørdagen gik med oprydning og rengøring alt i mens regnen silede ned i stride strømme og termometeretviste 10 grader. Vi havde kigget lidt på vejrudsigten og havde fundet ud af, at søndagen, eller pinsedag, skulle være med sol og frisk vind, hvis man altså tog til Ærø. Efter lidt research blev vi enige om at tage færgen fra Fynshav kl. 9.10 og retur kl. 19.05 - det kostede kr. 88,- og vi skulle ikke have bilen med. I mellemtiden faldt vi i snak med Allan, som også er medlem af de berejstes klub - han er normalt rejsende  9-10 måneder om året og resten af året bor han i sin autocamper i DK. Han er hjemme pt, og ville gerne med på tur og således mødtes vi med ham ved færgelejet - klar til en pinseoplevelse. Vi sejlede til tiden med "Ellen", som er verdens største el-færge, eller den, der kan sejle længst på en opladn

 I år var vi atter med Grethe og familien Muusgaard ved Ebeltoft over kristi himmelfart. Sidste års tur stod i Coronaens tegn, og jeg tror ikke nogen af os havde forestillet os at det stadig ville være tilfældet i år. Desværre viste det sig at være tilfældet igen, men heldigvis havde situationen da trods alt bedret sig, Grethe er i mellemtiden blevet færdig vaccineret, og det er blevet muligt at få testet sig så man har en vis sikkerhed for ikke at være smittet. Vi havde lejet samme sommerhus som sidst, men denne gang allerede fra om onsdagen. Det gjorde vi nytte af, og kørte tidligt afsted, dog med et besøg hos Eva og Christian i Risskov, vi nassede lidt aftensmad og lånte nogle hovedpude betræk ved samme lejlighed. Christian og Ingeborg dukkede først op senere, de feste med Malte onsdag, Ingeborg kom så om torsdagen med Eva, og fredag stødte Malte og Christian så til selskabet.  Torsdag blev også dagen hvor Grethe gjorde sin entre, hun kørte med Kirsten og Karsten, og søreme om der i

 Kunne man kalde vores bededagstur. Vi har godt nok ikke store bededag hernede i det nordtyske, men hvederne kunne vi da alligevel nyde. Vores tur startede med et besøg på en smukt beliggende shelterplads ved den gamle lillebæltsbro. Her ventede Sisse og Claus fra de berejstes klub med så meget bagage at det virkede voldsom, især med tanke på vores egen fuldt lastede bil. Nå, vi skulle jo også overnatte hele 2 gange inden vi atter ville ligge i egen seng igen, og man skal jo passe morderligt på med ikke at gå ned på udstyret. Vi smed vores bjerge af medbragte sager ind i vores reserverede shelter, snakkede med en af de andre beboere på pladsen og følte at vores grej var sikkert i hans varetægt, den unge mand ville blive på stedet, og i og med at han studerede jura burde han jo netop kunne kende forskel på dit og mit.  Herefter satte vi os i i bilen og kørte mod Strib, hvorfra lillebæltstien har sin start. Turen langs den nordlige del af lillebælt var smuk, vi kom forbi det smukke fyrtå