Fod på Fyn

 Kunne man kalde vores bededagstur. Vi har godt nok ikke store bededag hernede i det nordtyske, men hvederne kunne vi da alligevel nyde.

Vores tur startede med et besøg på en smukt beliggende shelterplads ved den gamle lillebæltsbro. Her ventede Sisse og Claus fra de berejstes klub med så meget bagage at det virkede voldsom, især med tanke på vores egen fuldt lastede bil. Nå, vi skulle jo også overnatte hele 2 gange inden vi atter ville ligge i egen seng igen, og man skal jo passe morderligt på med ikke at gå ned på udstyret. Vi smed vores bjerge af medbragte sager ind i vores reserverede shelter, snakkede med en af de andre beboere på pladsen og følte at vores grej var sikkert i hans varetægt, den unge mand ville blive på stedet, og i og med at han studerede jura burde han jo netop kunne kende forskel på dit og mit. 

Herefter satte vi os i i bilen og kørte mod Strib, hvorfra lillebæltstien har sin start. Turen langs den nordlige del af lillebælt var smuk, vi kom forbi det smukke fyrtårn i Strib, gik under den nye lillebæltsbro, og noterede os huspriserne der lå bag de skræmmende mange til salg skilte vi passerede på turen da vi kiggede hos ejendomsmæglerne i Middelfart. Fredagens tur blev på 11,5 kilometer, hvilket betød at Solveig løb med sejrens palmer i dagens gættekonkurrence om turens længde. Vel tilbage i smelteren gik snakken lystigt. Gin Tonic hjalp umiddelbart på trætheden, og maden i form af bålstegte burgere med et fint twist i form af ramsløg og bøgeblade smagte himmelsk.

Efter aftensmaden var der dømt hygge med de andre gæster på pladsen, det er egentlig sjovt at jo mere primitivt man bor, jo større er muligheden for at udvide ens horisont gennem samtaler med de andre tilstedeværende. Den slags har vi ikke oplevet når vi en sjælden gang har boet på finere steder.

Efter en overraskende god nats søvn i den primitive shelter gjorde vi os påhver vores måde klar til dagens udfordringer. En af de andre gæster startede dagen med en rask dukkert i det meget kolde lillebælt, vi mente nu nok at mindre kunne gøre det, så efter en let klatvask og tandbørstning lavede vi en solid morgenmad på vores medbragte trangiaer, inden vi satte os i bilen og kørte til Gamborg, hvorfra lillebæltstien ville føre os tilbage til shleterpladsen. Lørdag var på forhånd den dag hvor vejrudsigten havde givet anledning til de dybeste panderynker, heldigvis helt uden grund, fra start til slut skinnede solen, så bevar en fornøjelse at gå. Undervejs på turen var der mange højdepunkter, bl.a. gamle kanonstillinger fra krige i 1800 tallet, hvor lillebælt havde en stor strategisk betydning. Hindsgavl slot var også på listen over oplevelser, ligeledes de sørgelige rester af Hindsgavl borg, horder nu kun er den imponerende borgbanke tilbage. Borgen lå strategisk velplaceret ved et knæk i bæltet, men svenske troppers hærgen og havets erodering af kysten havde betydet dens endeligt. 

Vi spiste frokost i en lille hytte ved Hindsgavl slot, Spätzle med bacon og løg, simpelt med ganske velsmagende. Da vi ankom til Shelter pladsen viste det sig at Solveig også vandt denne dags dyst om længden på turen, vi fik gået 16 kilometer, ikke så meget på enhed dags vandring, men nu skulle vi ogsåkøre en times tid hen til næste overnatningssted, for søndagens vandring skulle foregå længere mod syd hvor Øhavsstien har sit udgangspunkt ved Falsled.   Ved Millinge strand ligger der nogle meget fancy sheltere, her havde Sisse indlogeret os for natten, en særdeles godt valg. Shelterne er mere lukkede end den traditionelle slags, og faciliteterne på pladsen var gode, med bålhytte og endda en sauna, der dog var booket af andre gæster. Vi nød en gin tons mens solen gik ned, og spiste siden fantastiske bøffer fra Uruguay som Sisse og Claus tilberedte. Vi havde opdelt forplejningen således at at de stod for aftensmaden, mens vi var ansvarlige for  morgenmad og frokost.

Efter de gode bøffer drak vi vores medbragte vin inden vi gik i seng i vores shelter tårn.

Søndagen bød på gåtur fra Falsled havn til Trente mølle. En hyggelig lille tur på 12,5 kilometer. Dagen startede med regnvejr, og det var med betænkelige miner vi begav os afsted for at sætte den ene bil ved slutningen af ruten. Regnen var til tider kraftig, så det tegnede ikke til at blive en fornøjelse, men derimod en forpligtelse der bare skulle overstås. Heldigvis sluttede regnen da vi steg ud af bilen tilbage i Falsled, og meget overraskende gik vi hele turen i tørvejr. Undervejs kom vi forbi en smuk gammel herregård, ligesom turen gik forbi fyns 3. højeste punkt, hvorfra der var en forrygende udsigt. Her fortrød Peter bittert at kameraet var blevet i bilen på grund af det forventede regnvejr. Vores frokost blev indtaget på en af de meget få bænke på turen, og kernestykket var stegt torskerogn, altid en sikker vinder. Da vi ankom til Trente mølle passede det med at regnen så småt startede netop som vi satte os ind i bilen, hvor heldig kan man være?

En super god weekend sluttede af med et dejligt varmt bad da vi atter ankom til Harrislee.