Hjortø tur-retur

 

Hjortø er en lille, ret ukendt ø i det sydfynske øhav. Tidligere var den omend ikke fuld af liv så i hvert fald i live, i dag er der alt efter kilderne 3-4 fastboende tilbage på stedet, og uden at vide det tænker vi at gennemsnitsalderen er høj. Vi havde valgt Hjortø som stedet til vores årlige sheltertur med Nina og Per fra Varde, ikke så meget på grund af øens kvaliteter, men på grund af at shelterne var ledige i den weekend vi havde aftalt. Det kan lige bemærkes at man ikke finder nogle blogindlæg om den årlige sheltertur fra 2019 og 2020, da turen pinligt nok ikke har været afholdt siden 2018 hvor vi var på Tunø.

Vi skulle mødes fredag på Svendborg city shelter, og efter en overnatning der sejle til Hjortø fra Svendborg havn med det lille færge Hjortøboen, der kan tage 12 passagerer og en bil med på den smukke sejlads. Nina og Per kunne desværre først komme lørdag, så vi måtte ændre vores planer lidt. Vi sejlede fra Fynshav tilBøjden kl.16 fredag eftermiddag og kørte s åmod Svendborg. vi udnyttede den ændrede situation til at tage forbi nogle venner der er flyttet til Tåsinge. deres nye hus lå med en flot udsigt over Svendborg sund, hvor vand dog drager ens blik! 

Aftenen gik godt, først i sidste øjeblik fik vi taget afsked med Thomas og Marianne fandt i den efterhånden tætte skumring Svendborg city shelters. Det er et par dejlige, og meget rene shelters der er opsat på en noget underlig adresse.Her kan man virkelig tale om at perspektivet man anlægger afgør hvilket indtryk man forlader stedet med. Vi fik os indlogeret, og fik en nogenlunde nats søvn i shelteren. Noget af det dejlige ved shelterture er de hyggelige morgener hvor man sidder med søvn i øjnene og venter på trangiaet får varmet vandet til dagens første, og som regel hårdt tiltrængte kom kaffe. Vi var så heldige at dette foregik i den spæde morgensols første stråler, kan en dag starte på en bedre måde?

Fra Shelterpladsen kan man uden problemer gå ned til færgen, vi valgte dog at køre hen til nærmeste parkeringsplads, idet vi ikke var helt sikre på parkeringsreglerne. Fra p-pladsen var der ikke langt at gå, og hvis ikke vi havde haft drikkevarerne i en kurv ville turen have været ganske behagelig, nu blev den i stedet lidt af en prøvelse, dog kunne vi glæde os ved tanken om at kurven jo ville være noget lettere på hjemturen, drikkevarerne skulle jo helst forsvinde ovre på øen. 

Ved siden af Ærøfærgen lå Hkrtøboen, den synede ikke af meget i sammenligningen med Ærøfærgen, men til gengæld var der heller ingen kø til at komme med. Vi ventede alene, og heller ikke af Nina og Per var der nogen spor. Skipperen kom og tændte motoren, og da blev vi da en kende nervøse, på Hjortø er der sket ingen butikker, så da Nina og Per havde maden med ville det være lidt af en bet antage afsteduden dem. Heldigvis ankom de 3 minutter i ni, og således kunne vi stikke til søs efter sejlplanen kl.9.00

Agterdækket af færgen er parkeringsplads for den bil der kan medbringes, på vores overfart var vi de eneste gæster, og Mogens som kaptajnen hed gav os 4 klapstole så vi kunne sidde ude og nyde det gode vejr under overfarten.Som en ekstra oplevelse mødte vi også Delle, en delfin der har slået sig ned i Svendborgsund. 

Sejladsen ud gennem Svendborgsund var smuk, lags bredden ligger der mange storeogflotte huse, der vidner om at havudsigt har været populært langt tilbage i historien. Vi blev undervejs overhalet af den ene Ærøfærge, samt passeret i udsat retning af den anden, der skete virkelig noget på havet denne lørdag formiddag. Efter en lille times sejlads lagde vi til på Hjortø, da der ikke var passagerer der skulle den modsatte vej havde Mogens ikke travlt med at komme afsted igen, i stedet fik han sig en pause på øen inden turen gik tilbage til Svendborg.

Shelterne på øen ligger meget tæt på havnen, heldigt nok idet vi derfor kunne benytte os af de fine sanitære faciliteter der ellersprimært er bygget for lystsejlere. Vi fik os indlogeret, og besluttede os for at gå øen rundet inden frokost, ikke den helt store tur, arealet er kun på 1 kvadratkilometer.

Man skal ikke gå langt fra shelterpladsen for at komme til byen, vi havde forventet huse i dårlig stand, men her blev vi positivt overraskede, de få huse fremstod særdeles velholdte og velplejede. Imponerende i betragtning af indbyggertallet og afstanden til fastlandet. Byen var hurtigt overstået, og snart kom vi til diget ved pejdenoret, her var der placeret et bordebænke sæt, men vi havde gode ben og gik uden pause videre af en ikke helt så indlysende sti ud mod øens vestligste odde, kaldet halen. Da her ikke kommer mange mennesker er planterne stort set uforstyrrede, og der var en farvepragt uden lige. De smukke omgivelser kompenserede så rigelig for den lidt anstrengende tur gennembevoksningen. Fra halen var der en sublim udsigt mod Drejø, sejlrenden mod Ærø går ret tæt på kysten, desværre fik vi ikke timet vores ophold således at en af Ærøfærgerne sejlede forbi.

 Fra det vestligste punkt gik turene sagens natur mod øst, vi gik nu ad sydkysten mod øens gamle mølle, der nok er der endnu, men desværre er blevet befriet for sine vinger. Møllen malede tidligere korn til mel, men havde også til opgave at drive en pumpe sø vand kunne pumpes over diget ud i havet. I dag er møllen indrettet som feriebolig med fantastisk udsigt mod syd til Ærø. På et tidspunkt er det sydlige dige blevet gennembrudt, det bevirker at der bag diget er etlille normed smukke salttålende planter. Fortsætter man som vi ad den sydlige kyst kommer man til øens badebro, her er det stillet an til det helt store badekalas med bænke, solstole samt endda en parasol. Alt til fri afbenyttelse med det beskedne ønske af der ryddes og og stilles på plads efter brug, fantastisk.

Det sidste stykke tilbage mod shelterpladsen og den ventende frokost gik forbier flok køer. Meget smukke dyr, men lidt skræmende at flokkens store tyr også gik frit rundt. Da han så småt trådte i karakter satte vi farten op og kom hurtigt væk. På vejen strejfede vi lige byen, hvor Hjortø Fuglekasser firmaet havde salgsbod. Firmaet har en medarbejde og en ledelse på omkring 15-18, dog sker der intet hvis ikke den ansatte er på arbejde :-) 

Tilbage på pladens lavede vi frokost, dejlig couscous salat med gode pølser mens vi planlagde eftermiddagens program.

I den lille brochure om Hjortø er der 3 vandreture, de 2 af dem havde vi allerede klaret om formiddagen, og det oplagte valg ville jo være at tage den maglende tur om eftermiddagen. Der er dog tale om en noget anderledes tur, idet den går igennem vand til livet til den endnu mindre nabo ø Hjelmshoved. Vi besluttet os dog til at vove udfordringen, og skiftede derfor til badetøj. Starten på turen var lidt kaotisk, vi var egentlig på rette vej, men stien var ikke just let at finde, så vi forsøgte at finde en anden vej lidt væk fra stranden. I starten gik det godt, men for at komme ud til den lille pynt hvorfra vandgangen skulle påbegyndes skulle vi enten igennem et sumpområde med brændenælder, eller igennem et meget tæt, og desværre også sumpet krat. Eneste positive oplevelse på den forgæves vandring var at Nina nær havde trådt i en af øens kendte klokkefrøer, som vi derved fik set. 

I andet forsøg klarede vi udfordringen med strandstien bedre, og kom forbi det svære sted hvor tangen gik helt ud i vandkanten. Snart nåede vi pynten, hvor skoene kom af, og dermed var vi klar til at krydse det små 200 meter brede farvand der adskiller de 2 små øer. 

Som fuldbefaren militærmand lå ansvaret naturligvis tungt på Pers brede skuldre, resolut forlod han den trygge strand og begav sig afsted mod den modsatte bred. Da den lige vej desværre var spærret af uhyggelige mængder tang valgte Per  at gå mod højre, hvad der godt nok gjorde turen lidt længere, men til gengæld gjorde at vi stort set kunne undgå at sætte fødderne i det fæle tang. Da vi ankom til Hjelmshoved badede vi i det dejlige vand, inden solede os på den meget lille strand, en helt igennem herlig oplevelse.

Den lige vej var ikke den bedste, men Per fandt en vej udenom forhindringerne.

frømanden fra varde fører an i missionen. Med Per i spidsen var det en smal sag at forcere vandgraven mellem de to små øer.

Efter en solpause besluttede vi os på Peters kraftige opfordring til at gå rundt om øen. Der er ikke for alvor stier, men det er muligt at gå rundt i strandkanten. Ved begge ferieboligerne på øen er der slået nogle stier, det var os lidt uklart om vi måtte benytte disse, men vi tog i hvert fald chancen og slap godt fra det. Hjelmshoved er ligesom Hjortø en meget flad ø, de højeste steder er vel på det lave dige der beskytter øen mod havet. På den vestlige side fandt vi en vandkikkert der lå i vandkanten, den tog vi naturligvis med på vores videre færd. 

fra den nordlige spids var der en fin udsigt mod Fyn. Landskabet bestod af strandvolde, der var fylde af salttålende, og meget farverige planter ligesom dem på Hjortø. Øens østside bød på noget af en overraskelse, et helt igennem imponerende sommerhus lå hvor der tidligere givetvis har været en lille gård. Imponerende at nogen har haft mod på et så flot byggeri på sådan en adresse.

Kort efter det imponerende sommerhus var vi atter tilbage ved vadestedet. Da vi jo nu kendte vejen var det hip som hap hvem der gik først. Peter var hurtigst til at tage skoene af, ikke overraskende deres sølle tilstand taget i betragtning, og derfor blev det ham der først kom afsted. Nina var dog først i land, det viste sig nemlig at være lettere at svømme over end at forcere strædet gående på bunden.

Tilbage på Hjortø nød vi livet på teltpladsen, og noterede os at nattens antal sovende ville slå de fleste rekorder. Der var nemlig ankommet en kajak klubber heldigvis havde valgt at slå teltene op helt nede ved havnen i stedet for på den dertil lavede teltplads. På den måde fik en rolig afslutning på dagen. Sent om aftenen var vi så heldige at månen stod op, en dag fra fuldmåne, men med et helt specielt rødligt lys.

Søndag startede med morgenmad og lejrnedbrydning. Der er heldigvis ikke meget at gøre når man har boet i shelter, det sværeste var at pakke liggeunderlagene sammen. Ventetiden på havnen fordrev vi med at se det lille museum der er indrettet i halvdelen af et gammelt fiskerskur, ret informativt, men utroligt at skolen slet ikke er nævnt derinde.  Kl. 10.00 ankom Hjortøboen for at transportere os og 3 andre tilbage til Svendborg, vejret var ikke helt så godt på hjemturen, men den stærkere vind betød egentlig kun at vi havde fået selskab af adskillige lystsejlere ude på havet.