En weekend på Gendarmstien
Vi er nu færdige med projekt Gendarmsti fra stod vest. Vi manglede stykket fra Kruså til Padborg, hvilket kun er ca. 5 kilometer, samt et noget længere stykke fra Skovby på Als til østsiden af Broagerland. Vi løste problemet med den 2 delte tur på følgende måde. Fredag eftermiddag gik vi det korte stykke fra Kruså til Padborg, og derfra fortsatte vandringen hjem til Harrislee. Her ventede der en lækker aftensmad bestående af Pulled pork. Dagen afsluttedes med en tur i vildmarksbadet. En god start på weekenden. Lørdag kørte vi fra Harrislee i 2 biler. Den ene satte vi ved den nedlagt Bülow-skole i Dybbøl, en kilometer fra shelterpladsen nede ved Vemmingbund, i den anden fortsatte vi til Skovby på Als, hvor Gendarmstien nu har sin ende. Da vi gik den tilbage i 2016 sluttede ruten i Høruphav, men nu er den altså blevet forlænget med 10 kilometer. Vi havde fået Ingeborg til at køre os, så vi ike behøvede at have en bil stående i Skovby, heldigvis var det også muligt for hende at hente os igen dagen efter.
Ved halv 10 tiden gik vi fra Skovby, stykket får generelt ikke de bedste anmeldelser, vi fandt nu at det var en ganske seværdig forlængelse af Gendarmstien, og vi håber at den på et tidspunkt bliver ført helt til Kegnæs, der på dette første stykke hele tiden var synlig ude til venstre. På stykket var der et hav af brombær buske, og da området er tyndt befolket var der så mange brombær at vores gennemsnitshastighed blev sænket betydeligt. I det hele taget var der langs ruten mange bær og frugter til fri afbenyttelse. Vi holdt vores første pause på havnen i Høruphav, her passede det med at vores madpakker fik ben at gå på. På den måde holdt vi tidsforbruget og budgettet nede.Nå man sidder og spiser kan man jo være så heldig at oplevelserne ligesom kommer til en, vi så således en fotoshotting med en konfirmandinde, normalt ikke et syn man forbinder med september, men med Coronaens hærgen er mange konfirmationer jo blevet flyttet til efteråret.
Fra Høruphav går turen mod Sønderborg, strækningen mindedes Solveig med så stor glæde at hun kaldte den for favorit etapen, Peter havde helt andre erindringer, samtlige 10 kilometer blev dengang i 2016 tilbagelagt på fælt smertende fødder, så den blivende erindring var en noget andet. Det skulle dog vise sig at Solveigs beskrivelse var ret passende, vi komforbi en meget smuk kyststrækning, næsten lig Trælde næs, hvor høje bøgetræer klyngede sig til skrænten og dermed til livet. På stranden for foden af klinten kunne vi betragte de træer for hvem kampehavde været forgæves, overalt lå de falde kæmper. Turen ind gennem Sønderborg er smuk, man kommer udad skoven, og gradvist begynder byen, der ligesom kulminerer med de smukke huse på kongevejen. Kort efter runder man sønderborg slot, og derefter venter den hyggelige havnefront med de mange restauranter og cafeer. Vi holdt pause kort før Christian den X`s bro, hvor vi blev vidne til et par overordentlig succesrige fiskere der bogstavelig talt høvlede den ene fladfisk op af vandet efter den anden. Sønderborg ligger ca. 20 kilometer fra Skovby, sådan vi satte igang igen var det med en noget besværet gangart de første hunderede meter, heldigvis lykkedes det os at få fart i benene igen, og nu ventede der så 5 spændende kilometer forbi Dybbøl skanserne inden vi kunne se om smelteren vi satsede på overhovedet var ledig. Heldigvis var der ingen på pladsen da vi ankom, kun et forladt liggeunderlag i smelteren gav anledning til bekymring, men vi var heldige, vi havde pladsen alene. Efter en kort pause gik vi op til den parkerede bil og hentede forsyningerne, på denne måde havde vi kunnet begrænse bagagen til en mindre dagsrygsæk, og de 2 kilometers ekstra vandring var kun en mindre anstrengelse i forhold til at skulle bære den ekstra vægt alle 25 kilometer den regulære tur fra Skovby til Vemmingbund.
Aftenen blev meget hyggelig, snakken gik lystigt efter aftensmaden var blevet fortæret, og vi gik først i seng da rødvinen var sluppet op, ikke så ringe i betragting af at vi havde medbragt 3 flasker til 4 mennesker. Sidste aktivitet rundt om bålet var at beundre de mange synlige stjerne der dukkede op jo mørkere himlen blev, der var sket intet kunstigt lys i sigte, så mælkevejen var synlig.
Vi havde haft lidt bange anelser angående vejret om søndagen, men selv fra morgenstunden skinnede solen fra en skyfri himmel, om lørdagen havde solen været noget tid om at brænde nogle tynde skyer af. Vi havde sovet lidt for længe, så efter morgenmad og læsning af bilen satte vi de lange ben foran og gik med raske skridt mod stedet hvor Ingeborg havde lovet at hente os. Hurtigt rundede vi Vemmingbund, og gik derfra videre syd om fjorden. Her er stien nærmest eroderet væk, og en kombination af østenvind og højvande ville have været svær at takle. Vi regner med at der var lavvande, for der var tydelige tegn på at vandet havde været højere oppe for nylig. Turen var hård, for den foregik af stranden, enkelte steder skulle der hoppesforbi små pyntet for at holdeskoene tørre. Efter Gammarlmark camping hvor vi holdt en kort pause, ændrede turen karakter, væk var strandsandet og i stedet måtte vi forcere adskillige bakker, der betød sved på panden, men også en forrygende udsigt. Sidste stykke syd for Broager strand camping er fladere, og meget af stykket går i en lille skov. Vi nåede Frydendal ved 13. tiden, 15 minutter efter vi havde bedt Ingeborg om at være på plads. Dagens etappe blev på små 12 kilometer, godt 1,5 kilometer mere end hvad vi havde regnet med. Vi fik sag farvel, og på gensyn til Sisse og Claus, og blev så kørt hjem til et varmt bad og en middagslur af Ingeborg.
Kommentarer