Nedtælling til Georgien



 Vores efterårsferie har i år Georgien som mål. Der har været flere grunde til at netop Georgien er blevet målet, men det spiller naturligvis ind at vi har lyst tilsat se landet med de høje bjerge, det underlige sprog samt den gode vin. At de så også vil lukke os ind er jo heller ikke uvæsentligt. Vi skal bare præsentere vores vaccinationsbevis, så er der adgang til perlen i kaukasus. Vi har først nogle dage i hovedstaden Tbilisi, og kører derefter i lejet bil til vinbyen Telavi. Herefter er banen at køre mod øst til et naturområde ved byen Lagodekhi tæt på grænsen til Azerbadjan. Her ligger der en nationalpark, hvor det er vores plan at vandre et par dage. Hvis vejret er godt satser vi på at kunne gå op til en smuk sø med et par overnatninger i hytter undervejs, i tilfælde af dårligt vejr er der kortere ture vi kan tage. Fra Lagodekhi er det vores plan at køre mod den smukke by Sighnaghi, der er omgivet af en 4 kilometer lang bymur. Sidste overnatning bliver i Tbilisi, for vi skal tidligt op den 14 for at nå flyet tilbage mod København.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag