On the house i Haderslev
Fredag d. 18/2 startede den danske fodbold liga igen, og første kamp stod mellem Sønderjyske og AGF i Haderslev. Det burde jo være et fast punkt på programet for Peter, der jo holder med de hvide fra Aarhus, men et blik bagud afslører en skræmmende statistik. Således har Peter ikke været på Haderslev stadion i forbindelse med et besøg fra AGF siden Tom Christensen spillede sin afskedskamp for fødebyens helte. Det er faktisk uvist hvor mange år der er gået siden kampen der endte 2-2, men to cifret er det i hvert fald. Anledningen til at tage afsted denne gang var dels en fødselsdagsgave fra F10A på Gustav Johannsensskolen, der i anledning af Peters 50 års fødselsdag havde fremskaffet en AGF hue, dels at Coronaen i Danmark er forsvundet fra folks bevidsthed, og det derfor er muligt at mødes til fodbold uden mundbind. Her kan pyldre prøjserne godt tage ved lære hurtigst muligt.Oprindelig var det meningen at vi skulle have været en større gruppe afsted, men vejrudsigten gjorde et stort indhug i folks motivation. fæl var den nu også, hård vind fra vest parret med spandevis af regn gjorde at kun en sluttet kreds på 4 personer begav sig afsted mod Sydbank arena i Haderslev.
Vi fandt en parkeringsplads, og kunne til vores storeoverraskelse begive os afsted mod stadion i tørvejr. vinden var heller ikke noget problem, da det 2 timer før kickoff blev besluttet at spille kampen meddelte klubben også at stormen efter de nyeste prognoser tog en lidt sydligere bane end først antaget, således slap Haderslev meget billigt. Ved stadion fandt vi køen til udebane afsnittet, og i den gik det langsom men sikkert mod en overraskende morsom oplevelse ingen af os havde forudset. Vi havde ikke købt billetter på forhånd, da det dels var tydeligt på hjemmesiden at de kunne skaffes ved indgangen, dels var usikkert om kampenoverhovedet blev spillet. Da vi ankom til indgangen blev vi som det første visiteret, og derefter bad vi om at kunne købe en billet, men nej, det kunne man ifølge personalet ikke gøre ved dem. Så spurgte vi naturligvis om hvor man så kunne købe en, svaret rystede os noget, det vidste de ikke, måske ved pølsevognen, der var inde bage indgangen. Vi stillede os så i kø, som lovlydige borgere,men efter 5 minutters forgæves venten betød at Jostein tog initiativet og spurgte en official, der sagde, er i kommet hertil må det være on the house, for herinde kan I ikke købe nogen billet!
Andet kan ske i et land hvor mobile pay er så udbredt er ikke til at fatte, men vi forstodbudskabet og forlod køen, gik op på tribunen og fandt os en plads med godt udsyn.
Starten var katastrofal set med Aarhusianske øjne, ikke engang 2 minutter af fodboldåret 2022 var gået inden AGF´s målmand måtte hente bolden ud af nettet. Det var på ingen måde hvad Peter havde regnet med, og ej heller hvad der var forventet, Sønderjyske havde i 17 kampe kun scoret 11 mål. Bedre blev det ikke til at starte med, således havde Sønderjyske en stor chance efter 14 minutter hvor AGF`s målmand af 2 omgange måtte levere og til sidst redde til hjørne. At der ikke er langt fra helt til skurk viste sig efterfølgende, et hjørnespark meget tæt på mål blev headet ind af en Sønderjyske spiller uden AGF´s lille målmand gjorde noget ved det. Deter desværre en gammelt problem at AGF er super sårbare ved hjørnespark på grund af en lang række små målmænd. I den forbindelse mindes jeg et godt ordsprog, det er lettere at gøre en høj spiller god end en god spiller høj!
Bagud 2-0 efter kun 15 minutter var ingenlunde noget der var godt for humøret, dog skal det siges at de imponerende mange AGF fans holdt humøret højt og vedblev at bakke holdet op igennem modgangen. Heldigvis fik vi også set mål til vores hold, så stillingen ved pausen var 2-1 i hjemmeholdets favør.
I pausen skulle Peter på toilet, og godt nok er det et set udefra flot stadion Haderslev har fået stablet på benene, men djævlen lurer som bekendt i detaljen, og idet store forkromede planer har toilet faciliteterne for udeholdets fans kun udgjort en meget lille detalje. Det bør ikke komme som en overraskelse at de fleste medrejsende fans er af hankøn, og når der er plads til 1600 tilskuere på en tribune virker det en kende underdimensioneret at have et herre toilet med 2! toiletter og 7 tissekummer. Ikke overraskende tog det tid at forrette nødtørften.
Anden halvleg så chancer til begge hold, men AGF var en kende skarpere, og da de 90 minutter var gået stod der således uafgjort 2-2. Så valgte Sønderjyske målmand at tage nederlagets kappe på sine skuldre og lade et ret harmløst hovedstød passere mellem handskerne og ind i netmaskerne. Stor stor jubel på AGF tribunen og græmmelse og hovedrysten blandt de lokale. Kampen sluttede 3-2 og det resultat lader AGF drømme om mesterskabsslutspil, mens nedrykningen i den grad er en option for Sønderjyske. På vej hjem viste der sig at være mere vind end normalt, faktisk så meget at Jostein måtte holde fast om rettet med begge hænder.
vores plads var på udebane tribunen, i periferien af fanklubbens område, således kunne vi nyde den gode stemning uden selv at skulle være ansvarlige for at skabe den.
Kommentarer