Julestemning?

 Nu har vi været hjemme en måned, og er efterhånden landet i hverdagen igen. Arbejdet fylder en del i hverdagene, men så længe man går glad derhen og komme glad hjem igen gør det jo ikke noget. Vi ser også frem til at overtage Haven 6 på torsdag. Det er gået hurtigt med handlen, og vi glæder os til at se huset med ejerens øjne :-) Vi har ret mange december planer, så det bliver kun til en enkelt overnatning derovre i første omgang, og selv det har trukket en fridag med sig. Torsdag eftermiddag sejler vi fra Fynshav mod Søby for at overtage nøglerne, og forhåbentligt kan vi få malet bare lidt så vi føler at vi er igang derovre.

Ellers kan vi nu få mulighed for at vænne os til en fremtid som et midaldrende par uden hjemmeboende børn i små 2 måneder. Christian og Kayla er taget afsted på nye eventyr, vi kørte dem til Billund lufthavn i dag, og derfra går det først i Mauritius i det indiske ocean, hvor de har 15 dage i paradis inden turen går til Sydafrika hvor de mødes med Kaylas familie. Det bliver spændende at følge med i deres tur, og der vil forhåbentlig også på denne blog være mulighed for at følge med i hvad de måtte opleve på den sydlige halvkugle.På vejen hjem fik vi købt juletræ, det er atter den tid hvor Solveig er i julestemning, mens Peter har noget sværere ved at finde en grimmasse der passer til højtiden.




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag