Comeback på øhavsstien

 

Vi har nu været ude på årets første 20 + vandretur. efter forrige lørdags 10 kilometer ved Middelfart blev det denne første lørdag i februar til 22 kilometer på Ærø. Vi havde noget stres på fredag over middag. Klokken ringede ud på Gustav Johannsenskolen ved 13.20 tiden, og da vi havde bestilt færge fra Fynshav en time senere var der ikke brug for forsinkelser på vejen. Desværre går det ofte sådan at når intet må gå galt går det meste galt. Busserne i Flensborg var ramt af personale strejke, og derfor virkede det som om der var flere biler på veje en normalt. Efter nogle minutter kom vi endelig ud på omfartsvejen, rask gik det mod grænsen, hvor et skrækindjagende syn meldte sig. Rødt lysende baglygter i lange rækker.Den danske grænsekontrol, der eller er blevet rullet en del tilbage på det sidste viste nu sit grimmefjæs bestående af 2 rækker af stillestående biler. Peter opgav i ånden og bad den lidt mere optimistiske Solveig om at se på færgetider fra Svendborg. Heldigvis viste det sig kun at tage 5 minutter, men nu havde vi for alvor tiden som udfordring. Et hurtigt tjek afslørede at vi ville misse færgen med få minutter, men en lav trafikmængde parret med en hurtig bil gjorde at vi var ved færgen 4 minutter i deadline. Vi kunne nu nok godt være kommet noget senere, for der er ikke nogen bom der endegyldigt lukker 10 minutter i afgang,og færgen var i øvrigt også lidt forsinket. 

For første gang i mere end et halvt år var det denne fredag E/F Ellen der stod for transporten. El-færgen havde første arbejdsdag siden hændelsen med for varme batterier tilbage i juli måned. Det var nu ikke at mærke, for overfarten forløb trods den hårde vind fint. Fremme i Haven fik vi sat varme på, samt gjort klar  til Sisse og Claus` ankomst med den senere færge. Efter en god Norsk laks der blev skyllet ned med noget så sjældent som en dansk hvidvin fra Hjarnø.

Efter aftensmaden holdt vi ferierådslagning, vores bookede flyvning med Turkish airlines i påsken var blevet ændret lidt, og søreme om ikke det gav os mulighed for at aflyse turen og få refunderet pengene. Ret heldigt når vi nu havde planlagt at tage til Irak og Kuwait. Urolighederne i mellemøsten er godt nok ikke af nyere dato, men Hamas` angreb på Israel i efteråret har i hvert fald ikke virket som olie på et oprørt hav, så når muligheden var der for at aflyse valgte vi dette.

Efter afbestillingen gik vi så i planlægningsmode, forskellige rejsemuligheder blev drøftet, og vi gik spændte i seng for at sove på det som man siger. 

Ved morgenmaden blev det så besluttet at Indien havde trukket det længste strå. Heldigt nok var flybilletterne til New Delhi blevet billigere i nattens løb, og var nu på en pris der var under den vi havde givet for turen til Bagdad. I stedet for Ramadan i Irak står den nu på gamle sten i Indien. Vi skal således en tur forbi Agra og se selveste Taj Mahal, men dermed er det ikke slut med de gamle sten. Rajastan er fyldt med gamle festninger, og dem kommer vi til at se en del af i byerne Johdpur, Raipur, Jaisamler samt Delhi. Det bliver spændende at se om vi holder os fri af mave problemer, Peter tror på det, så han har væddet en gang stegt flæsk med persille sovs med Christian om hvorvidt han klarer den denne gang også.

Efter flybilleterne var i hus kørte vi de 3 kilometer til Søby, stillede bilen og fandt starten på øhvasruten, hvorefter vi prompte gik forkert. Vi var kommer forbi Søby gamle skole på hovedvejen mod Ærøskøbing inden vi anede uråd og fik konsulteret kortet. En kilometers gang tilbage fandt vi atter markeringerne, og så gik det ellers uden problemer af den til tider lidt smattede sti. Efter middag var vi så heldige at solen tittede frem, og vi fik således gode fotomuligheder ved de fotogene badehuse på vesterstrand ved Ærøskøbing.  Hjemturen mod Søby foregik med de gratis busser, godt set af kommunen tænker jeg. 

Søndag bød på en kort tur i voldsom blæst ud mod fyret. for første gang gik vi helt ud til spidsen af skjoldnæs på golfbanen. Banen virker til at være ganske ok, og i hvert fald vilde være umuligt at klage over udsigten. På hjemturen kunne vi konstatere at Ellen ligger godt på vandet, på trods af den hårde blæst og deraf følgende bølger var det en behagelig overfart vi havde.