På udveksling i baskerlandet

 Peter er på udveksling i San Sebastien, eller Donostia som byen i det nordlige Spanien hedder på Baskisk. Her har vores skole en samarbejdsskole, og det er i år 3. gang vores elever er afsted. Normalt ville jeg ikke være en del af udvekslingen, men heldige omstændigheder har gjort at jeg kunne komme afsted med 14 10 klasses elever fra skolen. San Sebastian ligger langt væk fra Flensborg, så langt at eneste transportmulighed er flyveren. Det leder hen til konstateringen af at det er første gang i 24 år arbejdet har medført en tur over skyerne. Vi startede ud med at tage bussen kl. 06.00 fra Exe i Flensborg mandag morgen, I Eckernförde samlede vi 10 elever ekstra op, og så gik det ellers til lufthavnen i Hamborg. Efter en mellemlanding og tilhørende flyskifte i Frankfurt landede vi i Bilbao hvor der heldigvis blev tid til et kort fotostop ved den helt fantastiske Guggenheim museum.  Fra Bilbao var der en god time i bus inden vi ankom til San Sebastian, hvor eleverne fandt deres udvekslingspartnere. Vi havde herefter en god times tid at slå ihjel inden der for os ret sene aftensmad blev serveret ved 21.15 tiden. 


Tirsdag mødte vi op på skolen ved 8 tiden, her havde Spanierne lavet foredrag om det vi skulle opleve den kommende uges tid. Vi fik også en rundtur på skolen, inden vi begav os ud i selve byen. San Sebastian er en af spaniens dyreste byer at bo i, hvilket jeg pågå forhånd ikke havde troet. Den er dels ikke så stor, under 200000 indbyggere, og i Spanien er det ikke nok til at være blandt de større byer. Dels ligger den langt fra kraftcentrene Barcelona og Madrid. Til gengæld er det ikke svært at finde kvaliteter i beliggenheden, naturen er smukt, og de bedste surf betingelser i Spanien skulle efter sigende netop være her. Der er også spaniens bedste restaurantscene hvad angår Michelin restauranter pr. indbygger, og selv byen kaldes lille Paris grundet mange belle Epoque bygninger.




Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Billede
Efter morgenmaden gik vi til samme yachthavn som i går, for at tage en lille vandtaxa over til Valletta. Det var en flot lille tur i en robåd, sammen med et canadisk ægtepar. Da vi ankom gik vi straks op til Saluting Battery, for at se kanonen blive skudt af kl. 12. Det kostede 3€ Per person og gav også lidt læ for regnen. Man måtte gå ret tæt på kanonen og det var sjovt at se. Kanonerne har i lang tid været brugt til at byde skibe og andre gæster velkomne til Valletta og også som et slags ur. De blev affyret hver dag ved 12-tiden, så folk vidste, at nu var det tid til en bøn eller til frokost eller andet. Under 2. verdenskrig blev kanonerne og stillingen ramt af bomber og måtte overkomme store skader. I 1954 blev der lukket ned for kanonerne og de var ikke længere i brug. Først igen i 2004, besluttede man at restaurere stillingen og kanonerne, hvilket blev gjort af the Malta Heritage Trust Fund i samarbejde med Bank of Valletta. I 2011 blev der opført 8 nye kopier af de daværende kan...
Læs mere

Julemarked i Harrislee.

Billede
 Første weekend i advent er der traditionelt julemarked på markedspladsen i Harrislee. Der er tradition for at 5 klasse har en bod hvor de sælger ting for at tjene ind til deres lejrskole. Christian havde vagt i boden lørdag, og alle i familien undtagen far Peter havde været med til at lave små filt ugler til boden. Uglerne gik som varmt brød, og i alt kom der 2002 euro ind til lejrskolen, ikke ringe må man sige.
Læs mere

Storm på fjellet.

Billede
 Den sidste skidag blev en mærkelig en af slagsen, vi stod op til sne og kraftig blæst, og kunne se at gondolen og de nye stolelifte var ude af drift fra start. Vi var dog 3 ukuelige skiløbere der trodsede de barske betingelser og begav os afsted fra morgenstunden. Ingeborg, Solveig samt Peter var de 3 barske, og de vil huske i hvert fald en episode længe. På en ikke vildt stejl bakke var det nødvendigt at stage sig frem, modvinden var stærkere end hældningen, og på den måde gik vi helt i stå. Kort efter oplevelsen måtte vi endda se lifterne lukke omkring os, således at vi nu ikke kunne komme hjem igen. Vi blev dog reddet af skibussen, et tiltag der er blevet indført denne sæson. Vi skulle kun vente godt et kvarter nede i dalen inden den kørte os op til Gaiastova, hvorfra vi kunne kæmpe os tilbage til hyttens varme. I hytten sad restgruppen, og nogle af dem var slet ikke klar på skiløb, mens andre drog afsted efter frokost. På Hafjells hjemmeside kunne man nemlig se at flere lifter...
Læs mere