Aggerholms blog

 Så er årets sidste dag oprandt. Vi noterede os fra morgenstunden noget lavere temperaturer. Nede i dalen var temperaturen på minus 16 grader, ret koldt omend noget varmere end sidste år. Vi var tidligt ude på bakkerne, for det er jo som bekendt om morgenen at sneen er bedst og liftkøerne kortest. Vi kunne heldigvis mærke at der i dag var færre på pisterne end de foregående dage, for valgte man de gamle lifte var det faktisk muligt at køre en hel dag uden at stå i kø. Vi var dog tilbage i hytten omkring kl. 14, for de lave temperaturer trak trods alt tænder ud. Arild havde sendt en indbydelse til nytårsfejringen i panorama hytteområdet. Så da klokken var omkring kvart i 5 gik vi afsted med vores fakler mod pubben. Undervejs kom der flere og flere til, og da vi ankom var der mange der allerede var ankommet på trods af kulden. Vi fik gløgg, lyttede til en tale, og hyggede os i det hele taget gevaldigt. Da det begyndte at sne Midtvej var det ligesom prikken over iet. Hen imod slutning...

 Temperaturen faldt på årets næst sidste dag. fra at ligge omkring frysepunktet faldt den til omkring 10 graders frost. Vi startede dagen med blå himmel, og der var endda flere af de smukke perlemorskyer på himlen om formiddagen. Efterhånden som dagen skred frem kom der flere almindelige skyer, og det betød perlemorskyernes endeligt. Vi havde aftalt at spise pølser ude i terrænet. Der er opstillet elektriske grillhytter rund omkring, og endda borde bænkesæt. Da det jo var blevet koldere var vi lidt i tvivl om hvorvidt det ville være en god ide at spise ude, men efter en rådslagning over en kop kakao i Vidsyn tog vi beslutningen om at gøre forsøget. Kirsten og Solveig hentede det nødvendige i bilen ved Gaiastova, og vi andre kørte en enkelt tur inden vi mætte op til velgrillede pølser. Helt klart en succes af de større. Hvad der derimod ikke var godt var at gondolen var ude af drift fra morgenstunden og indtil kl. 13.15 Der er blevet bygget mange! hytter i området, og liftkapacitete...

  På vores anden skidag vågnede vi op til lidt vind, temperaturer omkring frysepunktet og en overtraskende blå himmel. Vi kom ud på pisterne ved åbningstid, og alle i selskabet fik fat i skiene denne søndag. Den ret høje temperatur gjorde at vi kunne holde til at være ude, og selv liftkøerne var til at have med at gøre hvis man undgik 360 ekspressen. Da vi var på vej op mod toppen opdagede vi at det ret sjældne fænomen Perlemorskyer havde gjort sin entre på himlen. I løb et af dagen blev det kun stærkere, og da vi trætte kom tilbage til hytten efter en hård dag var der et meget smukt skuespil på himlen. Vi, eller rettere Peter gik foto amok. Vi har set skyerne heroppe tidligere, men det er ikke hverdagskost. De dannes kun når der er fugt samt ekstremt lave temperaturer i omkring 50 kilometers højde. Vi nåede efter lidt afslapning endda et tur op til Panorama pubben, et vildt hyggeligt værtshus i hytteområdet. Aftensmaden stod Lone og Ingeborg for, de havde en heldig hånd i køkkenet...

 Vi er nu atter tilbage i Arilds hytte. Vi ankom i går aftes efter en lang køretur. Vi havde bidt turen over ved at overnatte ved Lone i Vanløse, men stadigvæk var det en tur på over 8 timer vi skulle takle. Tidligere tog vi altid færgen fra Frederikshavn til Oslo, men efter stena line har afgivet ruten til DFDS er priserne kommet helt ud af kontrol. Vi overvejede at tage Jørgen fra Frederikshavn til Göteborg, men også her vurderede vi nytten til at være for lav i forhold til prisen. Det var genkendelsens glæde da vi kom frem, Hytten lignede sig selv, kun i annekset er der sket lidt siden sidst, så nu er der kommet bad og toilet derovre. Desværre er der ikke så meget sne som vi kunne ønske, men med lidt god vilje er der lige præcis nok sne til at man kan komme til og fra hytten på ski. Ski dagen blev ikke den længste, for vi havde aftalt at hente Lone, Eskild samt Ingeborg ved toget i Lillehammer. Da de meddelte at de ville ankomme til stationen kl. 13.41 var der ikke så lang tid t...

 Christian senior i Risskov har den lidet misundelsesværdige fødselsdags dato 25 December. Det har ikke været den fedeste dato som barn, men jo ældre man bliver betyder det jo nok mindre og mindre. Vi var traditionen tro indbudte til god mad og hyggeligt samvær på Byløkken, hvor Eva havde lavet et frokostbord der var en større flok gæster værdigt. Både kvalitet og kvantitet var helt i top. Faktisk var frokosten så god at vi besluttede at droppe aftensmaden for at kaste os over de kolde retter en gang til. Med så meget mad på bordet skal der næsten også lidt motion til. Vi gik efter frokosten helt op til Vejlby stadion, hvor vi kunne følge med i forberedelserne til forårssæsonen hvor selveste AGF skal spille deroppe grundet ombygningen af Aarhus stadion. At AGF har de lokales bevågenhed var ret tydeligt, vi var ikke den eneste nysgerrige gruppe der trængte sig på ved stadion. Alt i alt en super hyggelig dag, hvor det måske mangler at blive nævnt at fødselaren nu er en ældre herre på...

Julepynten herhjemme i år har haft udgangspunkt i det naturlige og således har en runken appelsin fået nyt liv ved at blive tørret i ovnen og bagefter hængt i en tynd tråd i vinduerne. Solen har ikke været en hyppig gæst i december, men i går kom den frem og Peter indfangende lyset gennem appelsinskiven, som gav anledning til at reflektere over året der er gået og året der kommer…   En appelsin er ikke blot en frugt. Den er en sol i miniatureformat, rund, saftig og fyldt med overflod og vitalitet. Når man holder den i hånden, mærkes dens vægt – en rigdom af saft og sødme, indkapslet i en skorpe af gylden orange, en farve der symboliserer varme, glæde og energi. Farven minder os om solopgangen, om nye begyndelser og om det evige løfte, naturen giver os: at livet fortsætter, trods alt…. Året 2024 har været et år, der i det store perspektiv ellers nok kan give anledning til både depressive og angstfyldte tanker, men det man ikke kan gøre noget ved, skal man lade være med at bekymre si...

 Holstein Kiel er i denne sæson for første gang nogensinde at finde i Bundesligaen der har været Tysklands bedste fodboldrække siden 1963. Det har ikke just været en dans på roser for klubben og dens fans, de første 14 kampe har således bragt sølle 5 point fordelt på 1 sejr og 2 uafgjorte og hele 11 nederlag. Klubben ligger derfor til nedrykning, ikke uventet, men alligevel lidt trist synes Peter, der har fulgt dem siden de glade dage i Tysklands 4. bedste liga. Stadion i Kiel er heller ikke gearet til bundesligafodbold, kun en ny tribune er komme til siden oprykningen til 2. bundesliga for små 10 år siden. Det er derfor svært at få billetter, men gennem forbindelser var det lykkedes denne lørdag der samtidigt markerede den sidste kamprunde i 2024. Modstanderen var Augsburg, et af de hold der efterhånden ikke er råd til at tabe til hvis håbet om at forblive i Bundesligaen skal være realistisk. Kiel er ofte kommet bagud ret tidligt i kampene, og denne kamp var ingen undtagelse. Augs...

 På årets næst sidste skoledag kom vi hjem til lidt af et syn. En rovfugl, formentlig en duehøg så og mæskede sig på en due ved vores skraldespande. Vi opdagede den da Peter gik ud for at hente noget i fryseren, og da den var sulten fløj den ikke langt væk. Straks det fæle menneske havde trukket sig tilbage var den atter over sit bytte. Nu fulgte en hurtig indsats for at få kameraet frem, og vi er selv ganske godt tilfredse med billederne.  Vi glæder os til ferien, som så ofte før tager vi til Norge for at fejre nytår i Arilds hytte ved Hafjell. Skiløbet kommer naturligvis til at være i centrum, men måske ikke for alle. Peter pådrog sig i gået aftes en fiberskade i venstre baglår, så det er ikke helt sikkert at han når at blive klar til at komme ud på skiene.Det vil ikke bekomme ham vel at være hyttefad der skal står for frokost og mad til alle andre mens de morer sig på bakken.

 Søndagen var i programmet udlagt som familiedag, hvilket jo havde den konsekvens at vi lærere ikke havde nogen officielle opgaver. Jeg havde snakket en del med Klaus fra Eisberghus efterskole, og vi besluttede i fællesskab at tage lokaltoget til Hendaye, en fransk kystby lige på den anden side af grænsen. Vi havde en bagkant der hed LaLiga kampen mellem Real Sociedad - Real Betis kl. 21, og vi havde aftalt at mødes med Luis fra den spanske skole inden kampen, så det var begrænset hvor længe vi kunne nå væk fra San Sebastian hvis vi også skulle kunne nå tilbage i god tid. Turen fra San Sebastian til Hendaye tager 47 minutter, og koster 2.75€, ret billigt efter danske forhold. Fra banegården i Hendaye, der ikke virker til at være verdens mest interessante by gik vi langs grænsefloden ud til kysten. Da vi nærmede os vandet ændrede byen karakter, væk var det lidt slette udtryk, og i stedet kom der nu pænere bygninger til turister og velhavende lokale. Stranden var som på Rømø, bred og...

 Lørdag blev en vandre dag. Programmet startede først ved 10.45 tiden, så der var jo rigeligt med tid til en morgenvandretur, og da vejr udsigten atter engang var fantastisk begav jeg mig afsted mod bjerget Urguel, hvor der på toppen befinder sig ikke så lidt vest for hvor vi bor, for på trods af den sydligere beliggenhed blev det noget senere lyst. Jeg kunne derfor nyde byen vågne op, og først da jeg ankom til bjerget begyndte solen at dukke op bag bjergene mod øst. Turen op til statuen var overraskende hård, bjerget er små 1790 meter højt, og ret stejlt. I det mindste blev jeg belønnet mid en fantastisk udsigt mod Biscayen, der sig ry til trods var blikstille denne november morgen. På Urguel ligger der en gamle fæstning, og den må have været svær at besejre, for fra havet var den beskyttet af stejle klipper, og mod landsiden var der mange forsvarsværker det ville have krævet en større hær at overvinde. På toppen stod som tidligere nævnt jesusstatuen, men på trods af et ihærdigt f...