Lørdag blev en vandre dag. Programmet startede først ved 10.45 tiden, så der var jo rigeligt med tid til en morgenvandretur, og da vejr udsigten atter engang var fantastisk begav jeg mig afsted mod bjerget Urguel, hvor der på toppen befinder sig ikke så lidt vest for hvor vi bor, for på trods af den sydligere beliggenhed blev det noget senere lyst. Jeg kunne derfor nyde byen vågne op, og først da jeg ankom til bjerget begyndte solen at dukke op bag bjergene mod øst. Turen op til statuen var overraskende hård, bjerget er små 1790 meter højt, og ret stejlt. I det mindste blev jeg belønnet mid en fantastisk udsigt mod Biscayen, der sig ry til trods var blikstille denne november morgen. På Urguel ligger der en gamle fæstning, og den må have været svær at besejre, for fra havet var den beskyttet af stejle klipper, og mod landsiden var der mange forsvarsværker det ville have krævet en større hær at overvinde. På toppen stod som tidligere nævnt jesusstatuen, men på trods af et ihærdigt forsøg fandt jeg ikke nogen vej dertil.
Vejen ned gik over adskillige kasematter, og fæstningen viste for alvor sine kvaliteter. Da jeg var nede var solen nået så højt op at solbrillerne måtte i brug, det havde jeg ikke for alvor regnet med ville blive tilfældet da jeg tog afsted fra Flensborg, for San Sebastian ligger ikke just i den tørre del af Spanien, og november er endda gennemsnitligt set den vådeste måned på de kanter. Solen går næsten altid noget for for billede, og da jeg atter var tilbage i byen var der en smuk udsigt over den lille hav, jeg så endda folk der badede, ikke dårligt 30 november.
Dagens program bød på en gåtur fra den lille by Getaria vest for San Sebastian, vi tog den offetlige bus dertil , og en af de spanske lærerinder kunne oplyse at det både var første og sidste gang hun ville tage bussen dertil. Jeg forstår hende ganske udemærket, for dels tog bussen lang tid om den korte tur, dels var det ikke videre behageligt at stå op på de snoede bjergveje. Da vi ankom viste det sig at vi kun havde 15 minutter til at se lidt på den lille by inden vi skulle gå til nabobyen Zarautz, hvorfor vi senere skulle tage toget tilbage til San Sebastian. Turen på ca. 5 kilometer var langs et fortov, så på trods af den smukke hav udsigt var det ikke den helt store vandre oplevelse. I Zarautz fik eleverne fri et par timer til at se byen, mens vi lærere blev gennet ind på en restaurant for at spise frokost. Baskerne spiser gerne, i resten af spanien er der åbenbart følgende talemåde, mad på bordet, baskerne kommer!
Da frokosten var gledet ned havde vi godt 10 minutter til at tjekke byen ud, inden vi i samlet flok bevægede os til togstationen. Alt i alt et lidt underligt program, men i hvert fald en dag hvor jeg fik gået noget over de anbefalde 10000 skridt.
Kommentarer