En fantastisk afslutning
Søndagen var i programmet udlagt som familiedag, hvilket jo havde den konsekvens at vi lærere ikke havde nogen officielle opgaver. Jeg havde snakket en del med Klaus fra Eisberghus efterskole, og vi besluttede i fællesskab at tage lokaltoget til Hendaye, en fransk kystby lige på den anden side af grænsen. Vi havde en bagkant der hed LaLiga kampen mellem Real Sociedad - Real Betis kl. 21, og vi havde aftalt at mødes med Luis fra den spanske skole inden kampen, så det var begrænset hvor længe vi kunne nå væk fra San Sebastian hvis vi også skulle kunne nå tilbage i god tid. Turen fra San Sebastian til Hendaye tager 47 minutter, og koster 2.75€, ret billigt efter danske forhold. Fra banegården i Hendaye, der ikke virker til at være verdens mest interessante by gik vi langs grænsefloden ud til kysten. Da vi nærmede os vandet ændrede byen karakter, væk var det lidt slette udtryk, og i stedet kom der nu pænere bygninger til turister og velhavende lokale. Stranden var som på Rømø, bred og indbydende, og også her var der folk ude at bade. Vi fodrede vores indre autister med en tur ud på molen der beskyttede sejlrenden i floden, og kan dermed nu prale af at have stået på det sydvestligste punkt i Spanien.
Fra molen gik vi tilbage langs flodmundingen, og da vi ankom til Hendayes havn så vi formation om en båd der sejlede til Spanien, den ankom endda i samme øjeblik, og så var valget i vores øjne let. Hurtigt fik vi stillet os i kø, og der var heldigvis plads til alle de ventende. Det var ikke nogen lang sejlads, men den sparede os for anslået små 10 kilometers vandring. På den spanske side fik vi en lækker frokost bestående af grillet blæksprutte, det bliver svært at undvære den helt fantastiske seafood vi har stiftet bekendtskab med. Efter frokosten gik vi til Hondaribias gamle bydel. Den lå højt og flot, men en flot gammel kirke og en bymur. Helt klart et besøg værd og lidt overraskende at der i modsætning til restaurantgaden i den nyere bydel ikke var så mange mennesker. Udsigten fejlede heller intet. Sidste vandre etape krydsede jakobsvejen mod Santiago de compostella, den lille del vi gik på vej mod jernbanestationen i Irun var nu ikke den bedste reklame for den givetvis spektakulære rute.
Sidste programpunkt denne sidste dag var som tidligere nævnt kampen i den bedste spanske fodboldrække, det lykkedes de lokale helte fra Real Sociedad at vinde 2-0 i en kamp der ikke vil blive husket for de mange målchancer.
Kommentarer