En fodbold sensation Kiel - Augsburg 5-1

 Holstein Kiel er i denne sæson for første gang nogensinde at finde i Bundesligaen der har været Tysklands bedste fodboldrække siden 1963. Det har ikke just været en dans på roser for klubben og dens fans, de første 14 kampe har således bragt sølle 5 point fordelt på 1 sejr og 2 uafgjorte og hele 11 nederlag. Klubben ligger derfor til nedrykning, ikke uventet, men alligevel lidt trist synes Peter, der har fulgt dem siden de glade dage i Tysklands 4. bedste liga. Stadion i Kiel er heller ikke gearet til bundesligafodbold, kun en ny tribune er komme til siden oprykningen til 2. bundesliga for små 10 år siden. Det er derfor svært at få billetter, men gennem forbindelser var det lykkedes denne lørdag der samtidigt markerede den sidste kamprunde i 2024. Modstanderen var Augsburg, et af de hold der efterhånden ikke er råd til at tabe til hvis håbet om at forblive i Bundesligaen skal være realistisk. Kiel er ofte kommet bagud ret tidligt i kampene, og denne kamp var ingen undtagelse. Augsburg scorede således på deres første angreb efter 5 minutter, og bange anelser spredte sig på tribunen. Vi blev dog vidner til et regelret festfyrværkeri fra de lokales side, 40 minutter senere var stilligen således 4-1 til Holstein, der fik et enkelt mål mere mod slutningen af 2. halvleg mens Augsburg ikke scorede yderligere. 

5-1 bliver formentlig den største sejr klubben kommer til at opleve denne sæson, og hvor heldigt er det liget at det netop er DEN kamp jeg får set?

Kampen startede med et minuts stilhed for at markere solidaritet med ofrene for attentatet på julemarkedet i Magdeburg. Der var helt stille, ingen sagde et ord. En stærk oplevelse!


Jubelscener efter Shuto Machinos mål til 4-1 sidst i første halvleg




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Julemarked i Harrislee.

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!