Aggerholms blog

 Vi har været på vores årlige sheltertur. Planen var en tur til Endelave fra fredag til søndag med Nina & Per fra Varde, men sådan skulle det desværre ikke gå. At begynde på efterskole kan være svært, og grundet denne udfordring måtte vi tiltræde turen alene. Det var en trist besked at vågne op til fredag morgen, men vi besluttede os til at tage afsted alligevel, selvom lysten ikke var den store hos nogen af os. Vi havde allerede på dette tidspunkt besluttet at tage hjem igen lørdag henad aften for at have sidste dag inden skoleåret 2025-2026 hjemme. Vi nåede førhen i Snaptun noget før tid, og næd den varmende sol på kajen mens vi fulgte trafikken på Horsens fjord. Den lille færge til Hjarnø sejlede frem og tilbage, og mod øst kom den noget større Endelave færge tættere og tættere på. Overfarten tager lidt over en time, og undervejs havde vi en super udsigt. For en september eftermiddag var temperaturen høj, og vi kunne derfor nyde overfarten fra færgens dæk. Vores bookede shel...

 Efter hjemkomsten fra Armenien tog vi til Ærø igen. Vi havde stadig et hængeparti mht. skurets ramponerede tag, og selvom der ikke var den store entusiasme at spore lykkedes det os at få det lavet færdigt. Endda med en vis begejstring da vi først var kommet igang. Designmæssigt vinder vi næppe nogen håndværkspris, men en bygning hat jo et tag for at holde tørt indvendig, og netop dette opfylder videres løsning til punkt og prikke. Vi fik også spillet 18 hullers golf, og endelig lykkedes det for Solveig at levere over 18 huller, hele 39 point blev det til, og det betød et nyt handicap, der nu er på den gode side af de 30. Peter fik 36 point, og det burde også havde været flere. en sølle afslutning gjorde udslaget så Solveig kunne løbe af med sejren. Fredag aften spiste vi hos Naboerne Ingo og Heide. Meget spontant slog vi pjalterne sammen. Begge par havde købt ind, vi spareribs, de rødspætter. Ikke en traditionel kombination, men vi lykkedes med at få et festligt måltid stablet på ...

 Vi er tilbage på odel Boulevard hvor vi også boede da vi ankom for 10 dage siden. Vi er blevet genkendt 2 gange i dag. Først ved morgenmaden hvor dronningen af kaffemaskinen gav os et kæmpe smil da vi sidste os i døren. Et eller andet sted må det også være rart bare engang i mellem at møde et kendt ansigt blandt alle de nye man ser hver dag. Vi havde 3 ting på programmet denne vores sidste dag i Armenien. Først skulle vi aflevere bilen hos Ibis inden kl. 10. Ikke det store problem, da afstanden fra Boulevard kun var en halv kilometer, og myldretidstrafikken trods alt var overstået på det tidspunkt. Det blev nu alligevel lidt af en udfordring, for vi fandt ikke et sted at parkerer, og efter Peter havde forført sig ved udlejeren måtte vi køre endnu en rundtur før vi kunne finde ned i parkeringskælderen hvor overdragelsen kunne finde sted. Medarbejderen tjekkede Kiaen nidkært, men vi havde naturligvis passet godt på den så der viste sig heldigvis ikke at være nogen nye skrammer eller...

Vi fik en dejlig og langsom start på dagen med sen udtjekning efter en god morgenmad – pandekager og scrambled eggs satte den helt rigtige stemning, inden vi hentede bilen for at tage på dagens lille rundtur. Første mål var Zvartnots-katedralen, som ligger uden for Yerevan. Den blev bygget i det 7. århundrede og var i sin tid et af de mest imponerende bygningsværker i hele regionen. Selvom den i dag ligger i ruiner efter et stort jordskælv i 900-tallet, kan man stadig fornemme den enorme skala og de smukke søjler, der engang bar den runde kirke. Faktisk var den så unik, at dens arkitektur senere inspirerede kirker i hele Kaukasus. At komme derhen var dog alt andet end ligetil. Først blev vi sendt ud på en omvej på grund af vejarbejde. Dernæst gik ruten tværs igennem Yerevans tætte trafik, hvor Solveig måtte forsøge at tilpasse sig den særdeles “engagerede” armenske kørestil. Som om det ikke var nok, endte GPS’en med at føre os ud på hullede grusveje, hvor vi på et tidspunkt pludselig b...

 Vi havde bestilt morgenmad en halv time tidligere end sædvanlig, kl.8.30 kunne vi sætte os ind i Luiza lille spiserum for at indtage vores sidste måltid på det hyggelige sted. Grund var at vi gerne ville så hurtigt hen til klor Virap klostret som muligt for at se om vi, eller rettere Peter, kunne få et billede af klosteret med Ararat i baggrunden. Vi kunne glæde os over ret lidt trafik på vejen mod Khor Virap, og havde endda Ararat i syne lang tid inden vi kørte fra Armeniens svar på en motorvej med kurs mod den hermetisk lukkede Armensk - Tyrkiske grænse. Khor Virap ligger på den yderste klippeformation I Ararat dalen, og ligger således højt over det her ganske flade landskab. Peter fik sit billede, desværre var luften som forventet ikke super klar, så Ararat bjerget er ikke så synligt som det ville have været hvis luftforureningen havde været mindre. Selve klosteret syntes vi ikke så godt om, vi blev enige om at vi nok var ved at udvikle lidt klostertræthed efter at have set en ...

  Efter en god nats søvn var vi klar til morgenmaden her på Luiza guesthouse ved 9 tiden. Det er her på ferien blevet vores foretrukne morgenmadstidspunkt, og det siger jo noget om at vi er kommet ned i gear, og at vi faktisk mestrer den med alderen ret svære kunst at sove længe.  Vores dagsprogram var enkelt, sørg for vand, se klostret noravank, samt hulen Areni-1 hvor verdens ældste sko blev fundet for efterhånden nogle år siden. Vandet klarede vi i en lille vejkiosk, og Noravank klostret lå kun 14 kilometer fra vores guesthouse i en sidedal. Køreturen til klostret var spektakulær, høje klippevægge rejste sig lodret ved siden af den smalle vej, siden blev dalen bredere, men stadig med høje klipper i siden.  Da vi kom til klostret viste det sig at der var fyldt op på betalingsparkeringspladsen hvor det kostede 200 Dram. Den gratis parkeringsplads der betød en gåtur på vel knap 100 meter var derimod nærmest tom. De lokale er nok ikke de helt store vandrere. Klostret er næ...

 Efter morgenmaden havde vi planlagt at gå op på toppen af bjerget bag Tatev. På trods af den lidt for megen vodka aftenen før følte Peter sig i stand til at tiltræde turen efter en god morgenmad. Maven var også  helt i orden igen, så intet skulle stå i vejen for en rask lille vandretur på 6 kilometer og lidt over 400 højdemeter. Eneste manko var den slunkne vandbeholdning. En halvfyldt halvlitersflaske er jo på ingen måde nok, især ikke når solen skinner fra en skyfri himmel. Vi gik derfor på jagt efter vand, og søreme og ikke den meget lille butik i Tatev kunne klare et par liter. Således udrustede drog vi afsted mod toppen, lynhurtigt samlede vi trailhunden Hunni op, der åbenbart havde trang til en travetur. Trofast gik den ved vores side ud af byen, og også da de blev stejlt fulgte den med. ca. hulvejs fandt vi nogle halvfyldte vandflasker i en skraldespand, og således kunne vi give hunni en forfriskning den gerne tog imod. Vejen mod toppen blev stejl, især efter et vandin...

Vi vågnede til endnu en overdådig morgenbuffet i vores homestay – et sandt orgie af hjemmelavede lækkerier: hindbærmarmelade, abrikosmarmelade, frisk smør, yoghurt, ost, omelet og sprøde grøntsager. Vores værtinde fortalte på sit sparsomme engelsk, at det meste kom direkte fra hendes egen gård: marmeladen fra bær i haven, æggene fra de kaglende høns i hønsegården, og mælken fra hendes køer, der hver morgen føres på græs til lyden af blide kobjælder. Desværre havde Peters mave ikke helt fundet melodien, så efter morgenmaden måtte vi trække os tilbage til værelset, hvor vi faldt i søvn igen. Først omkring kl. 13 kom vi til hægterne og besluttede os for at få lidt frokost og derefter endelig se klostret indefra. Da kontantbeholdningen var ved at være pinligt lav, spurgte vi forsigtigt i en lille café, om de tog kort – og heldigvis gjorde de det. Caféen viste sig at være drevet af Anna Arshakyan og hendes mor, og vi opdagede hurtigt, at netop denne café er nævnt i Lonely Planet. Efter made...

  Vi startede dagen med at gå op til de 2 kirker, som forventet var der næsten ingen mennesker selvom vi ført ankom ved 8.30 tiden. Søen lå stille for foden af klipperne, og synet kunne næsten ikke  blive smukkere. Vores nedstigning fra kirkerne foregik lidt i kl.9, og da vi kom ned kom ejerne af logiet gående med de indkøb der muliggjorde morgenmaden. Ikke dårligt når den skulle serveres fra kl. 8  Vi havde trods alt ikke lidt skade, og morgenmaden smagte atter godt, det var nemlig præcis den samme vi havde fået dagen forinden. Efter udtjekningen kørte vi mod syd langs Sevansøens vestlige bred. Efter en 30 kilometers kørsel kom vi til Noratus, en lille landsby der er kendt for en særderls stor samling ældgamle armenske gravsten. Vi så kirkegården, hvor en lokal kvinde forsøge at sælge nogle meget bastante uldsokker, lille det man står og mangler i den armenske sommerhede. Efter stenen så vi byens gamle kirke, inden vi forsøgte at komme ud på hovedvejen igen. Det viste si...

15/8 I dag stod dagen på at opleve Luzern by. Vi startede med at tage bussen hen til Gütsch Bahn, som er en funicular, der transporterer en op af bjerget. På toppen af bjerget ligger der det flotteste hotel, Hotel Gütsch. Herfra var der en smuk udsigt ud over byen, samt en skov med en masse små stier. Vi nød udsigten inden vi gik ind i skoven langs en af de mange stier. Selvom det stadig var tidligt på dagen, var temperaturerne allerede høje, så det var dejlig køligt at gå i skoven. Vi gik hen til en lille sø mens vi snakkede om, hvor godt byerne i Schweiz er integreret i naturen og hvor mange mennesker der benytter sig af både søen og skoven. Vi gik fra skoven ned til Luzern by gennem et flot villakvarter. Her krydsede vi den berømte Kapellbrücke, sammen med alle de andre turister der befandt sig i byen. Vi gik hen til Stadtkeller, som var det sted vi havde booket bord til næste aften, hvor vi ville slutte ferien af med en omgang ostefondue. Efterfølgende gik vi til Löwendenkmal, som ...