Jul og fødselsdag i Aarhus

 Hvor julen skal holdes er et tema i rigtig mange familier, og også i vores har det sprængfarlige emne været oppe at vende. Vi fandt dog, i hvert fald når vi selv skal sige det, en løsning der tilfredsstillede alle parter. Vi har således haft Solveigs mor, Grethe, med til jul hos Peters forældre i Risskov, hvor vi også havde selskab af Christian, samt af Lone og Eskild. Således kom vi op på 8 personer til juleaften. Maden var i meget trygge hænder hos Eva, der tryllede hele 2 flæske stege frem. Den ene økologisk, og den anden en formidabel krogmodnet sag der imponerede os alle med både smag og mørhed. Gave ræset er i familien aggerholm hurtigt overstået, uddelings princippet er flå og flæns, og vi havde hele 2 sakse i brug for at kunne holde tempoet oppe. Efter udpakningen kunne vi hygge lidt, inden Peter, Solveig, Christian og Grethe kørte i mod midtbyen for at sove. Vi havde lånt Ingeborg og Lauritzs lejlighed, hvor det dog var lidt af en mission at få Grethe op af den sidste trappe.

første juledag er Christian Aggerholm seniors fødselsdag. Denne udgave så ham runde 84 år, og det betød at juleholdet atter samledes på Byløkken til frokost. Atter engang gik vi meget mætte fra bordet. Om eftermiddagen fik vi sørget for lidt flybilletter, Christian hjalp Eskild med nogle virtual reality briller, og Peter var på besøg hos familien Bregenov, der havde haft en rekord agtig juleaften med ikke færre end 27 deltagende. Vi afsluttede nogle gode familiedag med at køre til Hjarbæk hvor vi overlod Grethe i Kirstens varetægt, samtidig med at vi fik vores aftensmad. en super jul manglede nu kun den trælse 2,5 timers køretur tilbage til Harrislee.







Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Giza Pyramiderne.

Ombord på the Iron Ore Train

Kanonskud i Valletta