Farvel til 2025

 

Billedet er lavet med kunstig intelligens (og er ikke specielt godt)


Nu er det tid til at gøre status for året der gik. 2025 har været et år med gode oplevelser, og årets afslutning giver også begrundet håb om et spændende 2026.

Vi fejrede årets ankomst i Hafjell som så ofte før. Arilds fantastiske hytte var scenen for ankomsten af 2025, og vi nød de lave temperaturer i det norske. Sne var der ikke vildt meget af, men dog nok til at vi kunne stå på ski. Vi var alle personer af huse sammen med Muusgaards og Lone og Eskild, desværre nok for sidste gang. Med fuldt hus på svigerbørn, og næste generation så småt på vej er hytten blevet for lille. Vi fik i foråret brugt huset i Haven godt, og Peter var en tur i England sammen med Christian for at se fodbold. Kampen var ikke den vi tog afsted efter, for Birmingham city klarede sig fint i FA-cuppen, så vi måtte i stedet ty til Notts County mod Morecambe. Det var dog en stor oplevelse at være på Meadow Lane, og så må vi bare have Peterborough til gode til en anden god gang.

Påske stod i de gamle stens tegn. Som familie er det sejt at kunne rejse sammen med et aldersspænd fra 7 til 83 år. Vi var hele 12 personer sammen i Kairo ude ved pyramiderne. Christian Aggerholm senior ville gerne se det nye, egyptiske museum, og det var så anledningen til at tage afsted som udvidet familie. Turen blev også vores første med Lauritz, som vi på den måde lærte meget bedre at kende. 

Efter påske skiftede oplevelses fokusset til det nære, og vi besøgte således adskillige små danske øer. , ligesom Peter kom nærmere sig projekt med at have været med alle danske færgeruter. Vi kom således til Strynø, Sejerø, Nekselø, Endelave, samt Orø og Samsø atter engang. De danske øer har hver især noget unikt at byde på. Solveig er startet med at købe ø-kopper; kaffekrus fremstillet på øerne af lokale keramikkere. Det er ikke alle øerne, hvor det er muligt at finde noget, men vi har efterhånden fået en del smukke kaffekrus bragt til Haven.

I forsommeren blev Ingeborg færdig på Aarhus Universitet. Heldigvis havde hun allerede et job på hånden, og således udsigt til med det samme at skifte fra en SU-finansieret tilværelse til en, hvor en voksenløn ankommer til kontoen hver måned. Det medførte også for vores kære datter et skifte fra at penge er begrænsningen til at tiden mangler. Sådan er der sjældent en ændring uden både fordele og ulemper.

Sommerferien kom alt for sent. Først d. 25 juli ringede skoleklokken på Gustav Johannsen-Skolen ud for sidste gang. Vi tilbragte meget af ferien på Ærø, hvor Peter deltog i cykelløbet Ærø rundt. tiden var ikke helt som håbet, men nok ganske som forventet. I modsætning til 2024 forlod vi også øen for at drage udenlands. Vi besøgte Athen og Armenien. Det viste sig heldigvis at være godt for sjælen at rejse igen, for vi fik super gode oplevelser med hjem. Både Athen med de gamle ruiner og Armenien med de gamle kirker og smukke bjerglandskaber var store oplevelser.

Da Peter så på skoleåret 2025-2026 bed han med det samme mærke i de kun 13 ugers undervisning fra sommerferie til juleferie. Konklusionen med at det ville blive et let halvår var derimod forkert. Alt er blevet presset ind i de kun 13 uger, og sjældent har vi haft så travlt på arbejdet som dette efterår. Der var således nærmest tale om et kollektivt lettelsens suk da juleferien stod for døren. Dog har arbejdet i sig selv været ok, med udvekslingsturen til San Sebastián som den største enkeltstående oplevelse. 

Vores efterår bød også på en ø-tur, nemlig et besøg på Anholt, hvor Peter havde været på lejrskole for over 40 år siden. Vi kom også til Algeriet, hvor vi modsat forsøget i 2024 rent faktisk endte med at komme i besiddelse af det nødvendige visum. Algeriet var lidt af en oplevelse, både kulturelt og naturmæssigt. Vi vil gerne tilbage, men først når vi kan skaffe et visum i København i stedet for i Berlin. Gennem venner i De berejstes klub er vi blevet klar over, at det i den danske hovedstad skulle være klart nemmere at få det satans visum.

Sidst men ikke mindst, vi er atter gældfri. Det tog 23 måneder at betale lånet vi havde optaget i forbindelse med købet af huset på Ærø. Decemberlønnen var derfor en af de sjove, for der blev ikke trukket noget beløb til betaling af lån. Herligt!

Efter julen i Risskov er vi nu i Portugal, hvor vi ikke står på ski, men i stedet hygger os med at se på smukke landskaber og gamle bygningsværker. Rejselivet giver super gode oplevelser - Vi er blevet enige om at vores besøg hos biavler foreningen i Tatev rent rejsemæssigt var årets højdepunkt

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Giza Pyramiderne.

Ombord på the Iron Ore Train

Kanonskud i Valletta