Vandretur i Alentejo

 Da vejret tegnede til at blive godt benyttede vi Rother vandreguiden til at finde en god tur tæt på Evora. Vi valgt tur nr.41, der foregår ved den lille borg i Terena, ca. 45 kilometer øst for Evora. Køreturen derud foregik af små biveje, hvor standen lod noget tilbage at ønske. Vi har været ret imponerede af deres primære vejes høje standart, men mon ikke det skyldes rigelige eu-midler. Undervejs skiftede vejret fra solskin og blå himmel, til noget så fælt som tåge. Da vi stod ud af bilen ved borgen var sigtbarheden ikke mere end små 50 meter, så det var svært at nyde landskabet. Turen, der er forholdsvis ny, er godt afmærket, så det var ret nemt at finde vej. Vi kom igennem kork ege områder, hvor der tydeligvis stadig blev høstet kork. Heldigvis blev sigtbarheden bedre og bedre, og efter ca. 8 kilometers vandring brød solen endelig igennem. Det hjalp noget på varmen, og gjorde da også humøret bedre, for det var virkelig et smukt terræn vi vandrede i.



Mod slutningen kom vi forbi en ret speciel kirke. Den blev bygget i det 14 århundrede da Mauerne stadig udgjorde en trussel. Den har ud over sin gejstlige rolle også fungeret som forsvarsbastion, og skal være en af de få forsvarskirker fra perioden der ikke senere er blevet ændret.


Fra kirken, hvor vi spiste vores medbragte frokost var der ikke langt op til borgen hvor vi havde parkeret bilen. Her var sigtbarheden blevet bedre, men ak, tågen lå endnu i højden og spærrede for et godt foto af den ellers smukke borg. Turen blev på 12 kilometer, og kan klart anbefales.



Vi sluttede udsigten af med et besøg på et højdedrag vest for Evora. Her står en af de maleriske portugisiske vindmøller, og ydermere var der en super udsigt over byen som vi virkelig er kommet til at holde af.
Da aftenen jo trods alt var den sidste i år 2025 ville vi finde en god restaurant for at slutte året godt af. Vi havde dog her forregnet os noget, for de steder der havde åbent havde ikke plads til os, i hvert fald ikke indendørs. Vi kunne få et bord ude på gaden, men det blev et nej tak fra Solveig da temperaturen kun var 6 grader. Derfor endte det med noget ok kebab hjemme på vandrehjemmet. 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Giza Pyramiderne.

Ombord på the Iron Ore Train

Kanonskud i Valletta