Aggerholms blog

 Vi er kommet godt i gang med arbejdet. Første uge på skolen er gået godt, hvilket jo er rart når man har ordsproget "godt begyndt er halvt fuldendt" ringende i ørerne. Ikke at vi bare tilnærmelsesvis er halvvejs igennem 2025, men det hjælper i hvart fald at have fået en god start. Vi har haft en spændende uge oveni, for Ingeborg er blevet opereret i knæet under fuld narkose. Lauritz var med på hospitalet, og kunne efterfølgende berette om lidt af et drama, for på trods af 6 år uden mælkeprodukter viste det sig at Ingeborgs knæskal var stærk, så stærk at 2 skruetrækkere knækkede under operationen, der derfor tog dobbelt så lang tid som oprindelig planlagt. Heldigvis var der ikke noget i vejen med det endelige resultat, og her 4 dage efter operationen er Ingeborg så småt på benene igen. Hun kan gå mindre ture, og er heldigvis ved godt mod. Vi tog til Aarhus lørdag for at besøge Ingeborg, men også for at Peter kunne få sin winners diner af Christian. Tilbage i Påsken 2024 lykke...

 Når man er på tur med Solveig og Kirsten kan man være sikker på ikke at komme for sent til noget som helst, og da slet ikke vigtige ting såsom en færge. Vi var blevet gjort bekendt med følgende plan. og kl. 9, morgenmad kl. 7 og afgang kl. 8. Efter Peters beregninger ville der hermed være indlagt tid nok til 2 timers venten ved færgen i Göteborg. Især det at skulle op kl. 6 for at når at komme afsted kl. 8 virkede vildt, og vi var da også ahead of schedule både ved morgenmad og afrejse, omend det skal siges at vi havde en meget ustresset morgen, hvor vi havde tid til at få både bagage og sjæl med ud af hytten. Vi havde et ret begivenhedsløs køretur til Göteborg, kun afmonteringen af Karstens snekæder samt en lille kø grundet en havareret bil nord syd for Oslo bragte lidt bevægelse i tidsplanen. Vi spiste som ved turen til Hafjell ved Tanum, og nåede færgen i fin stil. Under vejs fandt vi ud af at Kirstens gps af uransagelige årsager beregnede en time ekstra til turen, og havde der...

 Den sidste skidag blev en mærkelig en af slagsen, vi stod op til sne og kraftig blæst, og kunne se at gondolen og de nye stolelifte var ude af drift fra start. Vi var dog 3 ukuelige skiløbere der trodsede de barske betingelser og begav os afsted fra morgenstunden. Ingeborg, Solveig samt Peter var de 3 barske, og de vil huske i hvert fald en episode længe. På en ikke vildt stejl bakke var det nødvendigt at stage sig frem, modvinden var stærkere end hældningen, og på den måde gik vi helt i stå. Kort efter oplevelsen måtte vi endda se lifterne lukke omkring os, således at vi nu ikke kunne komme hjem igen. Vi blev dog reddet af skibussen, et tiltag der er blevet indført denne sæson. Vi skulle kun vente godt et kvarter nede i dalen inden den kørte os op til Gaiastova, hvorfra vi kunne kæmpe os tilbage til hyttens varme. I hytten sad restgruppen, og nogle af dem var slet ikke klar på skiløb, mens andre drog afsted efter frokost. På Hafjells hjemmeside kunne man nemlig se at flere lifter...

 Som så mange gange tidligere fejrede vi fødselsdag for Karsten i Hafjell. Fra morgenstunden var det klart at de ville blive en storslået dag, for naturligvis havde vejrguderne vist sig fra den venlige side og sørget for strålende solskin. Vi havde egentlig aftalt at køre en tur til Kvitfjell for at tjekke den sorte styrtløbsbakke ud, men Kirsten og Karstens bil havde gjort knuder og derfor begyndte dagen tidligt med en køretur ned af bjerget til en mekanikker. Heldigvis var prognosen at bilen godt kunne blive klar på et par dage, så hjemturen skulle ikke komme i fare. Vi kom derfor lidt senere afsted på ski end hvad vejret indbød til, men det gjorde nu ikke så meget, for dels var det meget koldt, dels var der ikke mange mennesker på pisterne, og sneen der var faldet et par dage forinden gjorde at det var fornemme forhold at køre på. For Lone og Eskild var det sidste dag på ski, og de udnyttede virkelig mulighederne, over 4000 højdemeter blev det til for den lille gut og den seje m...

 Det lykkedes os at holde os vågne til kl. 12 den sidste aften i 2024. Det betød naturligvis at vi var lidt matte i betrækket da vækkeuret ringede næste morgen. Vi kom heldigvis ud på bakken da lifterne åbnede. For første gang siden vi kom var der faldet ny sne, og de godt 5 centimeter der var faldet var som manna fra himlen. Dels var turen væk fra hytten ikke ubehagelig, dog måtte vi stage os lidt frem da den friske sne havde en bremsende effekt på skiene. Ude på bakkerne var det en drøm at køre, og sammenholdt med at der endda også være færre folk afsted holdt de gode betingelser ret længe. Temperaturen var stadigvæk i den lave ende, så vi tog endnu engang tilbage til hytten noget før lifterne lukkede. Vi hyggede os i varmen indendøre, mens mørket langsomt sænkede sig udenfor. Da klokken var blevet lidt i 7 ville vi gå op med affaldet, og blev noget overraskede over at komme ud i meget flot nordlys. Vi fik naget billeder, og Solveig sendte et par stykker til hytte ejer Arild, der...