Karstens fødselsdag

 Som så mange gange tidligere fejrede vi fødselsdag for Karsten i Hafjell. Fra morgenstunden var det klart at de ville blive en storslået dag, for naturligvis havde vejrguderne vist sig fra den venlige side og sørget for strålende solskin. Vi havde egentlig aftalt at køre en tur til Kvitfjell for at tjekke den sorte styrtløbsbakke ud, men Kirsten og Karstens bil havde gjort knuder og derfor begyndte dagen tidligt med en køretur ned af bjerget til en mekanikker. Heldigvis var prognosen at bilen godt kunne blive klar på et par dage, så hjemturen skulle ikke komme i fare. Vi kom derfor lidt senere afsted på ski end hvad vejret indbød til, men det gjorde nu ikke så meget, for dels var det meget koldt, dels var der ikke mange mennesker på pisterne, og sneen der var faldet et par dage forinden gjorde at det var fornemme forhold at køre på. For Lone og Eskild var det sidste dag på ski, og de udnyttede virkelig mulighederne, over 4000 højdemeter blev det til for den lille gut og den seje mor. 

Vi var også 5 der tog på en tur til Pellestova, et langrendscentrum oppe på fjeldet, her gik vi en lille tur i smuk natur og bidende kulde mens langrendsløberne kom susende forbi på deres smalle ski. 

Alt i alt en super dejlig dag i Hafjell.











Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Julemarked i Harrislee.

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!