Fest i 4. liga - engelsk fodbold når det er bedst!
Peterborough united mod Birmingham city er ikke et opgør der får mange fodboldfans til at slikke sig om munden. Ikke desto mindre var det et opgør der fik 2 gamle venner og deres drenge til at begive sig afsted mod det engelske i starten af februar. Forklaringen er at Nikolaj gennem football manager har opbygget et vis forhold til the Posh, mens Peters favorit klub i det engelske desværre altid har været succesløse Birmingham city. Opgøret i den engelske 3. bedste række var programsat til lørdag d. 8/2 kl. 15 lokal tid. Vi havde bestilt fly og hotel, men så lykkedes det Birmingham at kvalificere sig til 4. runde af verdens ældste fodboldturningen, nemlig FA cuppen. Et frygtsomt kig i kalenderen bekræftede de bange anelser, Birminghams kamp skulle spilles netop d. 8/2, og vores kamp ville derfor blive udsat!
Gode råd var dyre, men efter at have overvejet mulighederne endte vi i stedet med billetter til Notts County mod Morecambe, en kamp der dels foregik i en række under den oprindelige match, dels om muligt sagde den gennemsnitlige fodbold fan endnu mindre. Morecambe er et nyligt oprykket liga hold, og derfor uden nogen glorværdig historie, men Notts county er en helt anden størrelse. Godt nok er det ikke succes der har præget klubben gennem historien, men kender vil alligevel vide at der her er tale om intet mindre end verdens ældste profesionelle fodboldklub, stiftet helt tilbage i 1862 og med blandt de 12 klubber der grundlagde the football league helt tilbage i 1888.
Vores fly fra Billund til Stansted var som frygtet forsinket, vores biludlejerne ville lukke kl. 23, og de 45 minutters forsinkelse betød at der helst ikke måtte gå noget galt. Vi kom heldigvis med toget der førte os til terminalen, Christian måtte næste kaste sig ind, og vi steg kortvarigt ud det forkerte sted, men nåede tilbage og stod heldigvis i døråbningen da det stoppede. Vi skyndte os ud, og kom hurtigt igennem paskontrollen. Ude af lufthavnen søgte vi stedet hvor biludlejerne var placeret, men Europcar var ingen steder at se. Vi researchede og det viste sig at vi skulle med en bus videre. Med 2 minutter tilbage til klokken blev 23 ankom vi til biludlejningen, og kort tid efter sad vi forventningsfulde på vej mod Peterborough.
Klokken var over midnat da vi ankom til vores hotel i Peterborough, vi havde lidt problemer med at finde parkeringspladsen, så vi spurgte naturligvis om vi holdt det rigtige sted. Svaret var nej, men den flinke mand i receptionen forklarede os hvordan vi fandt den rigtige. Da vi ville flytte bilen viste det sig at den nu var låst inde, vi måtte derfor tilbage til den flinke mand, for at få den store port der spærrede os adgangen til bilen låst op. Da vi så ville køre efter hans anvisninger viste det sig allerede ved første sving at være en ensrettet vej i modsat retning af os. Gode råd var dyre, men vi fandt efter lidt tid frem til den rigtige parkeringsplads.
Vi havde aftalt morgenmad kl. 8.30. Et par minutter inde i måltidet kunne vi høre en mand tale i telefon, at dømme efter samtalen var hans bil blevet brudt op ved at en sidderude var blevet smadret, vi skyndte os ud på parkeringspladsen for at se om samme triste skæbne var blevet os til del. Vi kunne heldigvis ånde lettet op, 2 biler holdt med smadret sidderude, men vores var ikke iblandt. Efter denne start begav vi os ud for at se lidt på byen i almindelighed, og på "the Posh store" i særdeleshed. Peterborough er ikke kendt som en smuk by, men vi var nu positive efter at have gået rundt i centrum. Domkirken var som forventet flot, men generelt var bymidten både flot og hyggelig. For at når fodboldklubben måtte vi krydse Nene floden, der slynger sig omkring byen. På den anden side ligger London road stadium, som det hed før det fik sit nuværende navn af en sponsor. Her ligger butikken, hvor Nikolaj fik købt en trøje, og Peter 3 golfbolde med logo. Vi fik også spurgt om vi kunne komme ind og se stadionet, men damen der bestyrede butikken kunne ikke finde sin nøgle, så vi måtte ifølge hende nøjes med et kig ind gennem en port. Da vi nåede porten fandt vi ud af at den ikke var låst, og så tog vi chancen og gik ind til en lille fotosession.
Efter stadionbesøget skyndte vil os tilbage til hotellet, fik pakket bilen og sat kursen mod Nottingham. Vejret var ikke det bedste, men selv i gråvejr var det smukke engelske landskab værd at dvæle ved. I Nottingham ligger byens 2 fodboldstadions ret tæt på hinanden, faktisk er der kun 270 meter fra Nottingham forestå City ground til Notts Countys Meadow Lane stadion. Vi parkerede er ret skummelt sted, hvor der på nabogrunden var en varebil med åbent bål og en masse rod omkring. Ikke lige just hvad vi brød os om efter begivenhederne på hotellets parkeringsplads. Vi havde nu ikke behøvet bekymre os, for da vi efter kampen kom tilbage var bilen i same stand som da vi forlod den. Vi fik købt lidt souvenirs i club shoppen inden vi gik til the embankment, en pub der måske, måske ikke er anbefalet i Morten Bruuns bog om engelsk fodbold. Efter vores ringe mening burde den anbefales, for maden var god, beliggenheden fin, og stemningen fremragende.
Kommentarer