Fabelagtig start på Februar

 Januar er nu blot et minde. Vi vil husken den for den gode start Christian og Kayla har fået på Aarhus universitet, hvor begge de prøver der markerede afslutningen af første semester på deres studie blev vel overstået. Det er dejligt at det er gået dem godt, og ligeledes dejligt at Ingeborgs knæoperation ifølge Lauritz også er gået som den skal. Hun er i hvert fald tilbage på benene igen.

Den fabelagtige februar start skyldes en meget behagelig weekend på Ærø, hvor vi dels har vandret vidt omkring. Det lykkedes os at gå små 30 kilometer fordelt fra fredag til søndag. Grunden til de mange kilometer var dels at vi har genoptaget udfordringen med at gå forsøge at nå 50 kilometer om ugen, dels at vi ikke havde taget bilen med på færgen. På den måde sparer man dels lidt penge, dels får man godt 3 kilometer pr. gang mand går strækningen fra Søby til Haven.  Vi har også været i gang med have arbejde. Godt nok er grunden ikke så stor, men der var alligevel et værre vildnis bag vores lille haveskur. Vildnisset er nu væk, og vi har en aftale med naboen om sammen at få has på de efterladenskaber der nu ligger på det lille græsstykke bag huset. I en forholdsvis travl hverdag er det ofte svært bare at sidde og læse, men vi fik begge læst en bog i løbet af weekenden. Den slags weekender skal man sørge for at have nogen af, ellers kan hverdagens højere tempo give problemer. Det er rart med nogle weekender hvor der ikke sker ret meget.







Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Julemarked i Harrislee.

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!