Genbesøg fra Donostia

 i den forgangne uge har der været baskere på besøg på skolen. Peter var jo i slutningen af november på besøg i Donostia, eller San Sebastian som byen hedder på spansk. Donostia er det baskiske navn. Vi har med baskerne været på tur til Aarhus, hvor Ingeborg og Christian fungerede sum rundvisere, samt på tur til Hamborg, hvor vejret var gråt, og hvor eleverne kunne få stille deres shoppinglyst. 




I Aarhus startede rundvisningen ved Aarhus Universitet, et sted adskillige af eleverne fra sydslesvig kommer til at kende senere i deres liv. I hvert fald er der traditionelt mange af vores elever der efter endt gymnasie afslutning kommer til at læse på universitetet i Aarhus. I universitetsparken så vi afslutningen af en kapsejladstræning, desværre så vi ikke hvordan man kaster sig ned i båden for at komme over. Aarhus Ø blev også rundet, inden vi ankom til Aarhus streetfood hvor der var mulighed for at købe frokost. Rundvisningen afsluttedes på Salling rooftop, et sikker hit i det helt fantastiske solskinsvejr. Herefter havde eleverne fritid, og kunne derfor få stillet deres umættelige shopping trang.

Onsdagen i Hamborg bød som tidligere skrevet på mindre godt vejr, solen var væk, og i stedet var der råkoldt. Vi fik set lidt af byen på en hop on hop off bus, det var eleverne ikke så vilde med. Vi gik herefter til elb-filharmoniens helt fantastiske bygning, hvor vi kom ind på udsigtsplatformen. Herefter gik vi igennem byen mod Rathaus markt, hvorefter det blev tid til elevernes højdepunkt, 3 en halv time på egen hånd.  Alt im alt et par gode udflugtsdage hvor eleverne generelt opførte sig fantastisk.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Julemarked i Harrislee.

Storm på fjellet.