Mystery rejse til Bulgarien

 Da vi får kastet os ind i Flixbussen klokken tidligt om morgenen, går der ikke lang tid før at Kayla giver mig rejseprogrammet og det er her at jeg finder ud af at turen går til Sofia, Bulgarien:()

Jeg var helt vild og kunne ikke få armene ned, selvom jeg var ret træt. Efter vi får lukket øjnene lidt og næsten har spist alle pølsehornene, ankommer vi til Kastrup, hvor alt går strygende og vi får sat os ind i flyveren. Vi ankommer omkring klokken halv 6 om aftenen og tager metroen ind til midtbyen, hvor Kayla har booket et fint lille sted hvor vi skal bo de næste par dage (Cozy Loft). Stedet er ikke stort og køkkenet er mere et thekøkken, men jeg klager slet ikke og er bare glad for endelig at være ude at rejse igen. Vi skal selvfølgelig have lidt mad og finder derfor den nærmeste Lidl og Billa (lokalt supermarked), hvor vi får handlet lidt ind. Da vi kommer hjem og skal til at lave maden, finder jeg ud af at den pose bulgur jeg havde fået købt, slet ikke var det jeg havde regnet med og i stedet var en gigantisk pose suppe, som passede knap så godt til de pølser og brød jeg havde købt til. Men sådan var det og jeg fik noget suppe (resterne blev gemt til dagen efter) og nogle melede pølser, som minder om dem man får i England. Kayla derimod får lavet sig en lækker æggemad, som jeg kunne kigge langt efter. Men nok om det, vi gik mætte i seng, på 1. sal (sengene var 2 meter højt over køkkenet og lige under loftet) og fik en god nat søvn.

Vi vognede og jeg var lettet over ikke at være faldet ned fra den enormt høje seng uden sengeheste. Efter en god morgenmad stod dagen på opdagelse i Sofia og vi fik besøgt de oplagte sights som, Alexander Nevski kathedralen,  en masse andre kirker, som er overalt i Sofia, en dejlig lille cafe, hvor vi kunne nyde solen og Vitosha Boulevard, som er gågaden i Sofia. Hele dagen nød vi den blå himmel og udsynet til de høje bjerge som omringede hele byen. Om aftenen lavede vi spaghetti bolognese og gik til køjs.

Næste dag fik vi det lokale bagværk til morgenmad efter en lille løbetur som Kayla havde insisteret på. Hun gav da også en kop kaffe på en nærliggende cafe da vi var kommet i mål. Bagværket var en croissantlignende dej, som var fyldt med feta og nogle gange også med spinat, som smagte helt fantastisk når det var friskbagt. Kayla havde været så sej at finde ud af at der var et tøjmarked på en rooftop inde i byen, som vi mest af alt gik hen til for at nyde udsigten over byen og bjergene i det igen fantastiske vejr. Efter det fik vi set nogle gamle ruiner, som jeg ved at far ville være stolt af, da de stammede helt tilbage til romerriget da byen blev til under navnet Serdica. Man havde fundet dem for nogle år tilbage da man gravede en ny metroforbindelse ud. Dernæst gik vi en tur i byen som ledte os forbi de gamle kollektive bade, som nu er lavet om til et historisk museum. Inden frokostpausen kunne vi også lige nå hen til Womens Market, som primært var et grøntsagsmarked, der fik en til at gå tilbage i tiden, før noget var digitaliseret. Nu var Kayla blevet enig med sig selv om at det var blevet tid til eftermiddagskaffe og selvfølgelig skulle vi prøve en bulgarisk Mekitza, som er noget friteret dej, som man enten kan få salt eller sødt, med forskellige toppings. Vi fik en med puddersukker, en med marmelade og en med ost og skinke. Vi fandt en plads ved vinduet og mens vi spiste de friterede dejkager, kunne vi observer Bulgarerne der rente frem og tilbage på gaden udenfor. Personerne i byen var tydeligt fra Østeuropa og det var sjovt at kigge på alle de forskellige mennesker. Samme aften spiste vi rester fra gårsdagen og gjorde klar til at vi dagen efter skulle på vandretur.

Da vi vognede fik vi en god morgenmad og pakkede tingene sammen, for idag stod der Vitosha Nationalpark på programmet. Kayla havde fundet en waterfall-tour, som skulle bringe os forbi et flot vandfald ved at gå et "loop" inde i parken. Vi tog bussen ud til udkanten af byen, hvor vi steg af i en forstad, hvor Sofias eneste UNESCO sted befinder sig. Den gamle Bojana-kirke fra det 10-århundrede, stod flot under bøgetræerne og vi kunne vælte direkte ind uden at nogle forlangte at vi købte biletter. Det havde vi selvfølgelig ikke noget imod, men efter at der ankom en rejsegruppe lidt efter os, skyndte vi os ud, da de begyndte at lukke op for biletlugen. Ikke langt fra kirken startede ruten, som vi begav os ud på efter at have købt proviant i den nærmeste butik. Desværre, ikke lang tid efter vi startede vores gåtur, begyndte det at regne en smule. Det tog vi os ikke af, da vi sagde til os selv at vi ikke var lavet af sukker. Det skulle så vise sig senere hen at en smule regn, godt kan blive til MEGET regn. Da vi var kommet så langt at det ikke kunne betale sig at vende om begyndte det kortsagt at pisse ned, men fordi vi stadig gik op af bakke, svedte jeg stadig, hvilket resulterede i at min t-shirt blev plaskvåd, da det stadig var for varmt at have en trøje på. Da vi langt om længe var nået til vandfaldene, som stadig var halvt frosset og sne og is dækkede dele af stien, var Kayla ikke ved godt humør, efter to hurtige billeder og en video skyndte vi os ned. Den sti vi var gået op af blev betegnet på skiltene som "the easy route", hvorimod ruten ned af var markeret med rødt og blev betegnet som "dangerous". Dog gad vi ikke at gå samme vej tilbage, men regnen havde ikke gjort den stejle nedstigning lettere, dog kæmpede vi os ned og langt om længe havde vi nået bunden igen. Vi kunne ikke tænke på andet end at komme væk derfra og til et tørt sted og tog derfor bussen hen til nærmeste Mall, hvor vi fik varmen og det endte med at jeg købte en hoodie og Kayla et par bukser, som vi tog på med det samme og stoppede det våde tøj ned i tasken. Den sidste aften havde vi besluttet os for at spise ude og vi valte derfor at spise et sted hvor de serverede lokalt mad. Vi endt emed at bestille en helt masse forskellige retter og Kaylas yndlingssalat (Shopska salat), som hun har lært at kende igennem hendes mors veninde som er fra Bulgarien. (Det var Kremena, som vi passede hun for i sommerferien, der bl.a. server salaten på hendes restaurant i Hamborg). Med propfyldte maver, vraltede vi hjemad og kastede os i sengen, for næste morgen skulle vi meget tidligt op.

Vi stod op klokken 03:30 og bestilte en taxi lidt over 4, som kørte os til lufthavnen, hvor vores fly afgik klokken 6. Alt gik efter planen og efter et par timer i flyveren, landede vi i København igen, hvor vi tog Flixbussen tilbage til Aarhus.