Succes ved Ærø rundt

 Sidste weekend på Ærø bød på deltagelse i cykelløbet Ærø rundt, arrangeret af den lokale cykelklub med det forrygende navn, Flying Heroes. Løbet giver en mulighed for at deltage på 3 distancer, 100 km, 50 km, samt 20 km. 100 kilometer ruten er der mange, meget hurtige ryttere der kører, så vi havde valgt at deltage på 50 kilometersruten. Peter havde debuteret sidste år, men for Solveig var det første løb overhovedet, og det var det i øvrigt også for Ingeborg. Lauritz har før kært et løb, men havde også tilgode at deltage ved Ærø rundt. Op til løbet har vi to 50+ trænet på de ærøske bakker, og havde derfor en rimelig ide om ruten og dens udfordringer. Ingeborg og Lauritz havde ikke cyklet på ruten overhovedet, så da de ankom med færgen til Ærøskøbing fredag aften valgte de at cykle af ruten fra Ærøskøbing til Haven. Denne del af ruten er klart den mest udfordrede bakkemæssigt, og også den del af ruten hvor der er muligt at køre forkert.

Lørdag fik vi bragt cyklerne til Ærøskøbing i god tid så vi kunne få vores startnumre i ro og fred. Det viste sig at være en god ide, for kort tid efter vi var ankommet var der kø for at få udlevet nummer mm.

Før løbet havde Lauritz et håb om at vinde 50 kilometeren, men det håb svandt kort efter starten. En ung mand fyrede afsted i et voldsomt tempo, og i stedet kunne Lauritz i ca. 15 kilometer kæmpe med om 2. pladsen. Også her var der en der var bedre, men det lykkedes for Lauritz at komme på podiets yderste plads. Sjovt nok kørte han hele turen med en ung mand der hed Laurits.

Ingeborg startede langsomt ud, og overhalede først sin fader på den stejle bakke før Brejninge efter små 5 kilometer, siden fik hun overhalet mange andre, og det lykkedes hende at vinde kvinderækken med et hul på små 2 minutter ned til nr. 2, en flot Ærø rundt premiere af de 2 unge.

For hverken Peter eller Solveig blev det til nogen præmie, det var dog heller ikke forventet. Alligevel var der grund til glæde, for Peter kørte 8 minutter hurtigere end sidste år, og Solveig fik en 4 plads blandt kvinderne, i en bedre tid end forventet. 

Alt i alt var det en super positiv oplevelse at deltage i løbet, og vi delte den endda med Ingo og Axel der også har hus i Haven, vi har næste år planer om at stille op i Haven cycling trøjer :-)





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Giza Pyramiderne.

En weekend i fodboldens tegn

Til fødselsdag i Skive.