Fra Baku til Istanbul



 Fredag blev en rejsedag. Vi kom tidligt op og fik hotellets lækre morgenmad. Solveig havde været vaks og ændret afleveringen af bilen fra Baku centrum til lufthavnen, og det betød at vi kunne slappe lidt af i forhold til logistikken. Lauritz satte sig efter endt fouragering bag rattet, og 45 minutter holdt vi på lufthavnens parkeringsplads. Vi skyndte os igennem den fremskudte security ved terminal 1, for hurtigt at finde ud af at vi skulle flyve fra Terminal 2. Derfor måtte vi ud igen, og gå til den anden terminal, for her at gå igennem det fremskudte security check en gang til. Bakus lufthavn hører ikke til de travleste i Europa, og vi kom derfor hurtigt igennem paskontrol og det rigtige security. Inden vi boardede købte vi lidt at spise, men det havde vi nu ikke behøvet, for hos Azerbaijan airlines var der forplejning ombord.

Efter 3 timers flyvning ankom vi til østlige af Istanbuls lufthavne. Sabiha Gökcen ligger på den asiatiske side, og da vi skulle bo på den europæiske måtte vi med hele 3 forskellige offentlige trasport linjer for at komme frem til vores hotel. Først en metro, derefter et tog, og til sidst endnu et tog. Til slut fulgte en vandretur på en halv kilometers penge, før vi var klar i receptionen på Blue Tuana hotel. Vi fik hurtigt vores værelser, der enten havde udsigt mod Bosperus strædet, eller som Kirsten og Karstens, mod den blå moske. Vi gik efter lidt hviletid ud for at spise, vi fandt et sted i en gade hvor insisterende dørmænd falbød deres restauranters kvaliteter. Den restaurant vi valgt havde en formidabel udsigt, høje priser og kun rimelig mad. Sådan er livet nogen gange, når man er træt og sulten træffer man sjældent de bedste valg. Efter måltidet gik vi en tur op til Hagia Sofia og den blå moske. Vi gik også en tur på Hippodromen, og så Theodosis obelisk der blev rejst før år 400. Istanbul har mange år på bagen som en historisk vigtig by. 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Giza Pyramiderne.

En weekend i fodboldens tegn

Svømmehal, Ørebro and beyond, Askersund!