Slættaratindur, samt tur til sydenden af Eysturoy.

Vores andet forsøg på at nå toppen af Slættaratindur var meget tæt på at ende som det første, faktisk havde vi besluttet at vende om på grund af sne, men Christian fik Solveig overtalt til at gøre endnu et forsøg. Vi kom så udenom det farlige sted ved at gå lidt ned af bjerget, stien fandt vi igen. Lidt før toppen var den gal igen, sne spærrede os vejen, men lidt simpel klatring fik og de sidste meter op til den helt flade bjergtop. her var der dog meget mudret, vores sko lignede noget der var løgn efterfølgende.
På toppen var der først tåget, men som bestilt kom der kortvarigt et lille hul i skyen, og vi fik relativt frit udsyn mod nordvest, i retningen af Eiði.
Nedturen gik godt, vi tog en lidt anden vej ned fra toppen, også her måtte vi klatre lidt, spændende at prøve.
Den store udfordring var ikke så meget klipperne som blæsten, det kunne være svært at holde balancen når de store vindstød kom.

Efter en god frokost hjemme i Ljosa kørte vi mod Toftir, undervejs var vi også på havnen i Runavik, her var der liv og glade dage. Vi besøgte turistbureau, boghandel og spritbolaget, alt i alt en spændende oplevelse.
Kl. 16 skulle vi aflevere en pakke i Nordragøtu, det blev starten til 2 hyggelige og oplysende timer i selskab med nogle meget behagelige mennesker.