Vulcano


Vulcano.

Vi stod tidligt op for at tjekke vejrudsigt. Dagen før havde vi talt om at tage til Vulcano, men kun hvis det ikke var regnvejr vi kunne se frem til.
Vejrudsigten var ret positiv, lidt regn med også lidt sol, så vi drog afted mod havnen ved halv 9 tiden. De cirka 1,5 kilometer tilbagelagde til fods, billetterne blev købt, billige kan man ikke kalde dem, til gengæld var færgen hurtig, 45 minutter tog overfarten, undervejs var vi oppe på 45 knob. Vel ankommet til Vulkano tog vi bestik af situationen og begav os på vej op mod Gran cratere, det store krater. En sovende vulkan, sidste udbrud var sidst i 1800 tallet, men at den stadig er aktiv bevidnede den stærke lugt af svovl fra flere fumaroler. På vej op på vulkanen kunne vi se flere forskellige lag af aske, og flere forskellige farvede lag, stien var ok, men det var tydeligt at den har været udsat for ret kraftig erosion på det seneste.
Oppe på randen kunne vi se de talrige fumaroler på den ene side, vi valgte at gå højre om krateret, udsigten mod resten af øen, og resten af øerne er formidabel, dog var sigtbarheden ikke den bedste. 
indhyllet i en sky.
Turen rundt om krateret bød på en mulighed for at se de forskellige lag Vulcano består af, det er 4 sammenvoksede kratere, hvoraf gan cratere er det nyeste, men ikke det største. Vel ankommet til det højeste punkt små 400 meter over havets overflade hold vi en lille snack pause og nød udsigten før begyndte vi nedstigningen mod det farlige område. Vi så nogle der gik igennem oppe på kanten, vi selv tog dog den mindre svovludsatte sti lidt nede i krateret, men selv på denne rute kom vi forbi talrige fumaroler hvorfra der kom svovlholdige gasser ud, lugten var ikke god, og det stak i øjnene når man blev indhyldet i en sky
Vi fik samlet sten med svovlaflejringer, og begav os med vores tunge last ned mod byen, hvor en overdådig frokost blev indtaget på mauricius restaurant (den første på højre hånd, kan klart anbefales.)
Efter frokosten holdt vi familieråd om hvad resten af vores ophold skulle bruges til, enten monstrenes dal, hvor der er spektakulære lavaformationer, eller et lille wellness ophold i det lokale slambad, wellness opholdet vandt med stemmerne 3-0, Peter stemte ikke for at undgå et sikkert nederlag.
Slambadet var en underlig oplevelse, ildelugtende mudder hvori der dampede svovlgasser op! Det skal dog indrømmes at huden blev meget blød af mødet med svovlet. Efter slambadet gik vi afsted for at nå færgen, dog kunne det blive tid til en enkelt forfriskning på en bar med frit wifi, noget vi savner i lejligheden. Vi bemærkede at det blæste mere og mere, og det betød at vores færge var ca. 45 min forsinket, og at hjemturen blev lidt af et rodeoridt!
Aftensmaden blev indtaget på et pizzeria ved havnen, pizzaerne var gode, og prisen på 37 euro kan der heller ikke klages over!



Salina i baggrunden, Lipari i midten, og Vulcano først i billedet, de Lipariske øer er utroligt smukke, selv på en dag hvor lyset ikke er ideelt!.

der fører en velanlagt sti hele vejen op, undervejs passerer man overgange mellem de forskellige materialer vulkanen består af, således er der et farvespil uden lige at vandre op.



Her ser man meget tydeligt de forskellige lag vulkanen består af.

Fra toppen af Gran Cratere, vulkanen er kun 391 meter høj, så langt de fleste kan vandre op til toppen.
Christian nød turen i fulde drag. Fandt flotte sten, spurgte om vulkaner, og klarede vandreturene uden nogen som helst former for problemer!




Christian kæmper for at holde sig fri af svovldampene.



så prøver vi noget nyt, herunder er der en video fra en af fumarolerne.






Solveig overraskes af en regnbyge i wellness afdelingen / slambadet. vandet i badet er ca 30grader varmt, så en regnbyge ødelægger ikke fornøjelsen.





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Ankommet til paradis

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!