Stromboli, en oplevelse for livet!
Tidligt lørdag stod vi op for at gå til færgen i Milazzo, Ustica Lines har afgang kl 7.20 fra havnen i Milazzo, og vi skulle købe billet først. Vi nåede færgen uden problemer, fik købt billet, og udnyttet det gratis net i terminalen.
Havet var stadig oprørt efter den kraftige vind 2 dage tidligere, vi var komet med en færge der anløb næsten alle øerne, så vi sejlede i mange forskellige retninger, særligt turen fra Salina til Panarea fik søsygen til at kræve ofre ombord. Solveig og christian kæmpede sig igennem, og næsten alle kvaserne var glemt da vi ankom til stromboli kl 10.45
Som lille velkomst gave kunne vi se en sort røgfane skyde til vejrs da vi sejlede mod øen, et lille udbrud var altså vulkanens måde at byde os velkommen på.
På havnen mødte vi værten fra vores bed & breakfast, han tog os alle med i sin lille Ape car, og så gik det ellers over stok og sten op mod il giardino secretto, den hemmelige have.
Her besluttede vi os på stedet til endnu en overnatning, inden vi gik ned i byen og snakkede med vores bjergfører til aftenens bestigning.
Vi spiste frokost på en restaurant med en perfekt udsigt, og god mad oveni, inden vi slappede af før aftenens strabadser.
Kl lidt over 15 mødte vi resten af vores gruppe for enden af vejen, al nervøsitet om hvorvidt vi kunne klare opstigningen blev hurtigt gjort til skamme, tempoet var utroligt langsomt, og alligevel var der flere der havde problemer med at holde trit med gruppen, en blev endda sendt ned igen.
Kl 18 ankom vi til 800 meters markeringen, hvor vi kunne se lidt af krateret, her blev vores hjelme taget på, og vi fortsattecdet sidste lille stykke op til kraterkanten. Vi ankom netop som solen gik ned, en meget smuk solnedgang fra toppen af Stromboli. I den time vi var på toppen så vi 3 små udbrud hvor Lava blev slynget op i luften med et Vusch. Oplevelsen var helt igennem fantastisk, og kan klart anbefales.
Nedturen var også spektakulær, vi gik, eller rettere hoppede i vores pandelygters skær ned af en askeflanke, det gik utroligt hurtigt sammenlignet med opturen. Kiggede man tilbage lignede det en kæmpe orm der bugtede sig ned af vulkanen. Aftensmaden blev klaret på retruvio Ingrid, opkaldt efter Ingrid Bergman der engang indspillede en film på øen.
en lille sky er synlig over vulkanens top. vandreturen mod toppen går også ad denne vej
En restaurant med en meget smuk udsigt, placeret ved den lille plads foran kirken
de første er allerede på plads ved krateret, solen er ved at gå ned og den svovlholdige sky lyser rødligt over krateret.
her ses den rødlige farve i krateret tydeligt, et tegn på et et nyt udbrud er på vej, desværre måtte vi følge guidens bud om at indlede nedstigningen.
Havet var stadig oprørt efter den kraftige vind 2 dage tidligere, vi var komet med en færge der anløb næsten alle øerne, så vi sejlede i mange forskellige retninger, særligt turen fra Salina til Panarea fik søsygen til at kræve ofre ombord. Solveig og christian kæmpede sig igennem, og næsten alle kvaserne var glemt da vi ankom til stromboli kl 10.45
Som lille velkomst gave kunne vi se en sort røgfane skyde til vejrs da vi sejlede mod øen, et lille udbrud var altså vulkanens måde at byde os velkommen på.
På havnen mødte vi værten fra vores bed & breakfast, han tog os alle med i sin lille Ape car, og så gik det ellers over stok og sten op mod il giardino secretto, den hemmelige have.
Her besluttede vi os på stedet til endnu en overnatning, inden vi gik ned i byen og snakkede med vores bjergfører til aftenens bestigning.
Vi spiste frokost på en restaurant med en perfekt udsigt, og god mad oveni, inden vi slappede af før aftenens strabadser.
Kl lidt over 15 mødte vi resten af vores gruppe for enden af vejen, al nervøsitet om hvorvidt vi kunne klare opstigningen blev hurtigt gjort til skamme, tempoet var utroligt langsomt, og alligevel var der flere der havde problemer med at holde trit med gruppen, en blev endda sendt ned igen.
Kl 18 ankom vi til 800 meters markeringen, hvor vi kunne se lidt af krateret, her blev vores hjelme taget på, og vi fortsattecdet sidste lille stykke op til kraterkanten. Vi ankom netop som solen gik ned, en meget smuk solnedgang fra toppen af Stromboli. I den time vi var på toppen så vi 3 små udbrud hvor Lava blev slynget op i luften med et Vusch. Oplevelsen var helt igennem fantastisk, og kan klart anbefales.
Nedturen var også spektakulær, vi gik, eller rettere hoppede i vores pandelygters skær ned af en askeflanke, det gik utroligt hurtigt sammenlignet med opturen. Kiggede man tilbage lignede det en kæmpe orm der bugtede sig ned af vulkanen. Aftensmaden blev klaret på retruvio Ingrid, opkaldt efter Ingrid Bergman der engang indspillede en film på øen.
Kommentarer