Sjællandske smagsprøver -og lidt fynske

Weekenden har stået på oplevelser fordelt på nogle af de danske landsdele, hvor vi generelt har været sjældne gæster. Lørdag kørte vi mod Vordingborg, hvor vi var hidkaldt til den årlige fætter-kusine fest i Solveigs familie. Da vi jo har store problemer med at passere grænsen pt. på grund af den i vores øjne unødvendige danske grænsekontrol blev vi nødt til at køre allerede ved 8-tiden om morgenen. Senere på dagen om lørdagen dannes der kø af tyskere, der skal til sommerhusene ved vestkysten, og af grænsehandlende danskere, der skal hjem med rovet fra grænsebutikkerne. Om eftermiddagen har køen varet noget over en time, hvilket jo ikke kan siges at være rimeligt for at køre et par kilometer. 

Kl. 8.15 var der endnu ikke meget trafik, og vi kom uden kø over grænsen. Herefter gik det lystigt ad motorvejen nordpå. Motorvejene er fantastiske når det drejer sig om at flytte sig hurtigt, men det er på bekostning af det man oplever undervejs. Der er således ingen højdepunkter at berette om der omhandler turen langs motorvejen, omend det altid er en oplevelse at passere storebæltsbroen.

Da vi først skulle starte på lørdagens program ved 13. tiden havde vi god tid på Sjælland, vi kørte derfor af motorvejen for at bese Grethes fødeegn syd for Sorø. Vi fandt barndomsgården, samt fik historier om beboerne i de andre huse i området. Det blev meget tydeligt hvilken enorm forandring det danske samfund har været igennem siden siden Grethe trådte sine barnesko. Ikke alene var området tømt for erhvervsdrivende, de erhverv der fandtes i området dengang er jo i dag næsten forsvundet, væk er mølleren, skomageren, smeden, bødkeren og sadelmagere er der heller ikke mange af. Ligesom vi i skolerne i dag ikke har elever, der ønsker at blive uddannet til træskomænd, eller træskodamer som det vel ville hedde i disse tider -eller hvis det skal siges uden at krænke nogen; en træskohøn...

Efter turen rundt ved Stenstrup kørte vi mod Holme Olstrup, hvor vi havde lejet os ind i  Mollis bed and breakfast. Stedet faldt i den grad i vores smag, ikke mindst på grund af værtsparret, der gjorde et super godt indtryk. Det var et hyggeligt sted med finurlige ting som pyntede og naturen var smuk. Man følte sig bare velkommen. Link til Mollis

Fra  Holme Olstrup kørte vi mod Avnø naturdistrikt, hvor vi skulle mødes med resten af familien. Vi kørte ad mindre veje, og kom derfor så langsomt frem, at vi kunne nyde og opleve landskabet. Man ved man er langt ude på landet når et skilt har påskriften "Landevejen 2 km". Avnø er en gammel flyvestation, hvor hangar og kontroltårn er bevaret. Vi spiste frokost, snakkede med de andre, besteg også kontroltårnet, hvorfra der var en super god udsigt. Man kunne bl.a. se sæler, der solede sig på store sten i et lavvandet område. Heldigvis var det muligt at gå ned mod sælerne, hvad vi naturligvis gjorde. Helt tæt på kunne man ikke komme, men med den store linse i brug lykkedes det os dog at få et billede, der beviser, at vi fik set de dovne sæler sole sig.

Fra Avnø kørte vi til Svinø kirke, hvor der er en smuk mindelund for nedskudte alliereede flyvere, der mistede livet i området under 2. verdenskrig. En af gravene var fra 1998, og indeholdt den eneste overlevende fra et af de nedskudte fly. Det var majoren, og da han døde, blev hans sidste ønske om at blive begravet samme med sine soldater opfyldt. 

Efter besøget på kirkegården kørte vi videre mod Jørgen og Sjannes hus lidt nord for Vordingborg, hvor vi hyggede os i godt selskab og med god mad hele eftermiddagen og aftenen. Snakken gik lystigt, og vi mærkede ikke at det var 2 år siden vi sidst deltog i arrangementet. Sådan er det i øvrigt som regel, der har altid været en god stemning ved arrangementet.

Sent om aftenen trak vi os med nogen gps problemer tilbage til Mollis, hvor vi fik en god nats søvn. Vores GPS i bilen er fra 2013, og den har derfor ikke nyere veje med. Det medførte nogle problemer med at finde vej på grund af omfattende vejbyggeri ved Næstved. At vi også havde glemtvores køletaske i Vordingborg, og måtte tilbage efter den gjorde jo bare at udtrykket om at det er svært at forlade en god fest kom til ære og værdighed.

Søndag bød på dejlig, hjemmelavet morgenmad i Mollis, samt på gode råd angående pleje af vores græstag. Ejeren tjente også penge som anlægsgartner, og havde selv en bygning med græstag, det havde han ikke vedligeholdt på siden 2005, så vi kan med andre ord læne os godt tilbage i sofaen, for vores tag er vedligeholdelsesfrit. 

Man skal gøre en rejse ud af transporten hvis det er muligt,og det lykkedes os til fulde denne søndag. Først kørte vi ad landeveje mod storebæltsbroen, så fulgte et stykke motorvej inden vi ved Odense drejede af og kørte mod nord mod Æbelø. I Odense er der ved at blive bygget en letbane, det betyder omfattende vejarbejder, og parret med vores ikke just up to date GPS betød det en spændende tur ind gennem byen. Vi  kom dog igennem, og ude på de meget lidt befærdede landeveje på nordfyn var GPSén atter i sit rette element. Æbelø kan kun nåes til fods gennem 1,5 kilometer vand. Det er et oplagt mål for en teltovernatning i fremtiden, og nu har vi lidt viden om hvorfra man skal gå, og til hvem man skal henvende sig til angående overnatning derovre. 

Næste, og sidste stop på turen blev Bogense, den mindste ognordligste af de fynske købsteder. Her ville vi forsøge at spise på Erik Menveds kro, den ældste restaurant på Fyn, men det var ikke muligt, for søndag og mandag er lukkedage. I stedet faldt valget på Onkels cafe, hvor vi bestilte ude men spiste inde da en heftig regnbyge tvang os til at forlade vores bord i stedets hyggelige gård. Bogense er en flot by med gamle huse overalt. Vi så ikke hele byen, men nok til at nære et ønske om at vende tilbage.

Fra Bogense satte vi kursen mod Harrislee, den første del af sidste etape gik ad ukendte landeveje, der er nu pænt Danmark!