Fröruper Berge

 Ja, at tale om bjerge her omkring Flensborg er jo nok at sætte sagen på spidsen, men dels hedder området sådan, dels er det ikke helt forkert, for der er tale om ret kuperet terræn. Som så mange andre steder heroppe hvor der relief i landskabet er det isen der har været på spil. En gletcher har under et sidste fremstød efterladt en gevaldig endemoræne, og menneskerne har også været på spil og gravet grus i området. Ifølge mine oplysninger er gruset gået til bygningen af Hindenburg dæmningen der forbinder fastlandet til den tyske ø sild.

Fra en flot udsigtsplatform er der en imponerende udsigt ud over landskabet. Man føler sig hensat til langt mere kupperede områder end Slesvig Holsten.



Men hvorfor nu et indlæg om Fröruper berge?  På dette spørgsmål er der jo naturligvis en god forklaring, nemlig den at området var målet for Peters første rigtige vandretur efter hofteoperationen. Området kendte jeg ikke på forhånd, så jeg var så heldig at blive inviteret på en guidet tur af min gode kollega oven Sönke. Turen gik igennem et meget varieret landskab, således så vi på de lidt over 7 kilometer både løv og nåleskov, mose og hede, samt søer af forskellige størrelser. Et dejligt område hvor jeg glæder mig til at komme hen igen. 



Godt vi stoppede i tide, vi kunne være kommet helt til Santiago de compostella. Det havde dog betydet at vi først ville have været hjemme til sommerferien.
Den største af søerne i området, ingen vind, og derfor flotte reflektioner i vandet.
Meget smukt landskab, men desværre ingen sol. Derfor må vi tilbage en dag hvor der er tændt for den store lampe :-)

Utroligt nok boede der fra 1947 - 2008 en familie midt i området. Huset fik først efter mandens død indlagt vand og elektricitet. I dag er der kun fundamentet tilbage, det er hjemsted for nogle fredede arter flagermus.





Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere