Aggerholms blog

 Efter en i den grad våd februar har vejret vist sig fra en helt anden side i marts. Ifølge DMI er det således den marts i 102 år hvor solen har skinnet mest. Nu er intet som bekendt ikke så godt at det ikke er skidt for noget, og således er det synligt for enhver at naturen efterhånden godt kan bruge lidt vand igen. Detser dog ikke ud til at være på vej i større mængder ifølge vejrudsigterne. Vi har derfor måttet krybe til korset og har vandet lidt i haven, ikke noget vi havde regnet med tilbage i februar måned. Vi har også udnyttet det gode vejr til nogle gode gåture. I fredags gik vi til Bov, hvor Solveig havde opsnuset at der skulle være en græsplæne fyldt med krokus. Det viste sig heldigvis at være sandt, og vi fik taget nogle gode fotos af det smukke syn.  Lørdag var vi i Aarhus ved Ingeborg, Hende og Malte er desværre gået hver til sit, og det har ligesom sat en dæmper på vores humør i den forgangne uge. Vi malede lidt hylder i lejligheder, og gik også en tur nede på Aarhus Ø. P

Peter er jo blevet 50 år, og i den forbindelse havde han fået en gave af Kirsten & Karsten der inkluderede en Puch maxi safari i Thyborøn. Da Thyborøn jo ikke lige just ligger i vores nærområde valgte vi at køre afsted fredag efter arbejde, med kurs mod Gammelstrupvej hvor vi havde booket os ind hos Kirsten og Karsten. I løbet af fredagen fikvi drukket rødvin, spist god mad, samt snakket om vores kommende ture rundt i Europa. Dejligt at have nogle gode projekter at se frem til.  Lørdag morgen kom vi hurtigt i tøjet og fik fortæret en gedigen morgenmad. Selv fra Skive er der ret langt til Thyborøn, så for at kunne nå dagens program måtte vi tidligt afsted. Første stop var Wilhelmsborg kro, hvor vi stillede den ene bil. Her var det planen at vi skulle spise aftensmad, så det passede jo fint med at have en bil stående der.  Fra kroen kørte vi ud til Bovbjerg fyr, der ligge tæt på vesterhavet, og også ret tæt på stedet hvor isen gik i stå under Weichsel istiden. Vi fik parkeret bilen t

 Vi er nu atter tilbage i det normale samfund. Vi kunne ikke teste os ud efter 7 dage, men efter 10 dage må man selv i Tyskland komme fri af isolationens lænker. Det udnyttede vi til en tur mod nord hvor Grethes fødselsdag skulle fejres.  Vi kunne iden forbindelse låne Kirsten og Karstens dejlige sommerhus, hvor vi allerede fredag aften kunne indkvartere os. Det var dejligt at være ude af vores luksusfængsel.  Lørdag startede med godt vejr, og ved 10 tiden hentede Solveig så Grethe i den lille smarte bil. Sejt nok at Grethe i en alder af 88 år kan komme ned i den meget lave vogn. Dagen i sommerhuset forløb som en drøm. Ved frokostbordet gik snakken lystigt på tværs af generationskløften. Efter en sublim frokost gik en del af selskabet en smuk tur ved Hjarbæk fjord i det fineste solskin, Grethe havde i den grad det vejr hun havde fortjent.  Søndagen bød på oprydning og hjemtur. Da vi jo har et mål om at vandre 50 kilometer om ugen måtte vi være kreative på vejen hjem. Således indlagde v

 Marts er startet med Corona. Vi fik bege symptomer såsom hoste og ondt i hovedet på månedens første dag. Det lykkedes endda også Solveig at teste positiv på en selvtest. Godt nok kun ved hjælp af Peters skarpe øjne, selv så hun ikke den lille utydelige streg under det lille t på testen. Den 2. fik vi naturligt nok lavet en PCR-test, og henad aften kom så svarene, begge var vi positive. Nu har vi så været smittede en uges tid, og vi har haft meget milde forløb. Kun lidt hosten, samt ondt i hovedet er det blevet til. Det er jo rart, men samtidig også lidt skræmmende at verden i 2 år har været af lave for at beskytte folk mod den slags. Nu er jeg klar over at ikke alle har været så heldige, men når man ser på tallene, så er det jo nok et ret normalt forløb vi har haft. Ingeborg var hjemme da vi startede med symptomerne, og søreme om ikke vi fik hende smittet også. Hun har nu om muligt haft det endnu mindre slemt end sine gamle forældre, og er allerede ude i samfundet igen. Helt så heldig