Ferien er slut
'
Nu er det forbi med sløvhed, frihed, slendrian og sendrægtighed. Hverdagen står for døren, og i morgen starter skoleåret 2022-2023
Det vil dog være på sin plads at konstatere at det nok er ganske godt, i hvert fald er følelsen her i huset at familien Aggerholm melder klar til udfordringerne. Hele hystaden er i undervisningsbranchen, for Christian bliver morgendagen den første i det nye job som vikar i Tönning. Heldigvis har han været ambitiøs og virker til at være vel forberedt og dermed klar til de nye udfordringer.
Sidste weekend skulle jo ikke bare gå til spilde, så da vi havde et familie arrangement ved Viborg hos Kirsten & Karsten om lørdagen, valgte vi at telte den på lille Hjarnø i Horsens fjord natten mellem fredag og lørdag. Vi ankom med færgen lidt over kl. 16, og gik den korte tur til teltpladsen ved øens lille kirke. Her slog vi teltet op, og gik så ud for at tage øen i øjesyn. Hjarnø er med et areal på lige godt 3 kvadrat kilometer en af Danmarks mindre øer, alligevel er den hjemsted for ca. 120 mennersker, og fremstod velholdt. Højdedrag er der ingen af. Den har været beboet længe, og der er skibssætninger fra vikingetiden. Det der betog os mest var alhusene på øen så velholdte ud, samt at der i den grad var gang i gårdbutikkerne. Vi kunne således købe vin fra Hjarnø vinlaug, købe hele to konkurrende Hjarnø øl, hvoraf den ene vist nok var brygget on location. Andre steder var det muligt at købe marmelade, tøj og honning. På turen rundt på øen fik vi gået 6,5 kilometer, også kom vi endda ikke omkring nordkysten, hvor det retfærdigvis skal siges det lader til at være sværere at gå.
Da vi kom tilbage fra turen lavede vi vores aftensmad på trangiaerne, eller rettere det ene trangia, for Peter havde glemt at tage spritten med. Natten havde lovet stjerneskud, men da månen var fuld, og dermed lyste alt op var det forgæves at vi gik op kl. 1 om natten for at nyde stjerneskud.
Lørdag morgen startede med varmt og solrigt vejr, så temperaturen inde i teltet fik os hurtigt på benene. Morgenmad blev det ikke til på Hjarnø, i stedet gik vi hurtigt mod færgen, og kørte herefter mod Viborg. Undervejs gjorde vi ophold i Klovborg hvor min købmand stod for morgenmaden.
Ved Kirsten og Karsten var der lørdag fætter kusine traf, mange var vi ikke, men alle de fremmødte hyggede sig gevaldigt. Lørdag aftenkørte vi til Aarhus, hvor vi overnattede hos Eva & Christian i Risskov. Sidste stop blev Mejlborgen, hvor vi hjalp Ingeborg med praktiske gøremål såsom opsætning af billeder og spejle. Overraskende nok gik det uden problem af nogen art :-)
Kommentarer