Men om natten frøs vi ikke

 

Vi har været på Avernakø, en af de utallige øer i det sydfynske ø-hav. Turen har været planlagt længe, der er vel ca. 9 måneder siden vi på skov og naturstyrelsens hjemmeside bookede øens eneste shelter plads. Således havde vi haft lang til til at glæde os til et par hyggelige overnatninger. Når man tænker frem til en tur er vejret jo altid godt, og netop i denne sommer, hvor højtrykkene har lagt sig solidt over det danske landskab hadet været næsten umuligt at forestille sig så meget som en eneste sky på himlen. Derfor var det en led overraskelse at vejrudsigten på afrejse tidspunktet fredag eftermiddag meldte om regn stort set hele lørdagen. Lidt af en bet, og det betød at der blev pakket regntøj ned i rygsækken, og tænkt alternative tanker angående programmet på turen. Efter en hyggelig færgetur fra Fynshav mødtes vi med Nia og Per ved færgen i Faaborg kort før afgangen kl 20. Turen med færgen tog vi i det stadig gode vejr på dækket, langsomt gik solen ned mens vi udvekslede nyheder om hvad der var sket siden vi sidst havde været sammen.

På Avernakø var der små 2,5 kilometer fra færgelejet hen til shelterpladen, og som afstanden blev kortere svandt også det sparsomme lys. Til sidst var der så mørket at Peter ved pladsen tog fejl af multoilettet og en ko.

Selvom mørket var massivt, oplevede vi en for danske forhold sjælden aften. Ikke en vind rørte sig, og det betød at vi kunne sidde ude uden af fryse. lystigt gik snakken kun med to myggelys tændt inden vi gik til ro, håbende at natten ikke ville byde på alt for meget regn. 

Lidt i 8 lørdag mogen stod vi op til mere vind, men ingen regn. En lyd der var kommet i løbet af natten fandt vi nu ophavskilden til, selvom det lød som en stenknuseri var det bare en gammel Vestas vindmølle der tydeligvis var ved at nærme sig enden på sin karriere. Den raslede og rumlede og viste med store olieplamager på vingerne tegn på et snarligt sammenbrud. 

Morgenmaden lavede vi selv, havregrød med honning, samt lidt kaffe. Således styrkede kunne vi sætte dagens ambitiøse plan i gang, at runde Avernakø på apostlenes heste. På vej tilbage mod byen fandt Per og Peter vandværkets gratis vandpost, pigerne havde, opslugt af en vigtig samtale komplet overset denne for lejren så vigtige tilføjelse. ellers havde nærmeste vandforsyning været ved havnen 2,4 kilometer borte.

Da vi nåede havnen i øens vestlige ende brød solen igennem, noget af en overraskelse vejrudsigten taget i betragtning, solcremen kom frem, og vi gik det første stykke langs standkanten på øens nordlige kyst. Ved et sommerhus område tilpassede vi påklædningen til den hastigt stigende temperatur, af kom jakker og trøjer, og med store smil gik vi gennem det lille sommerhus område på vej med byen hvor købmanden blev tjekket. Planen var at spise frokost ude, og så proviantere aftensmad hos øens købmand på vej hjem.

Vi forsøgte at få frokosten ved en gårdbutik, men på trods af skilte der mere end antydede at der var åbent mødte vi trods ihærdig klokkeringning ingen der kunne tage imod bestilling, vi måtte derfor gå tilbage mod købmanden, hvor Avernakø landhotel i stedet blev rammen om vores frokost, som vi nød i den fantastiske tilknyttede have. 

Avernakø er faktisk oprindelig 2 øer, der nuer forbundet med en dæmning. Vi gik fra landhotellet videre mod Korshavn, som den anden ø hedder. Vejen var egentlig forholdsvis kuperet, borset fra dæmningen, der jo så tilgengæld bød på en fornem udsigt over havet til begge sider. På Korshavn gik vi til Nakke strand, hvor vi havde det klare, men ikke ret dybe vand for os selv. Turen dertil gik igennem smuk natur, og godt nok er det flot når man rundt omkring i landet ser områder der er udlagt til vild med vilje, men det ægte overdrev er der nu ikke meget der slår.

Efter badeturen satte vi i rask gang for at nå tilbage til købmanden inden lukketid kl. 18. Her fristes Peter til at sige at vi naturligvis nåede frem, endda i særdeles god tid inden dørene blev låst. Vi var endda i så god tid at vi kunne nyde en cola samt en is på bænkene foran butikken mens vi med øjnene fulgte dagens sidste kunder rende til og fra den lige hyggelige butik. Da vi efter handlen gik tilbage mod overnatningspladsen passerede vi 20 kilometers gang, ikke dårligt. Aftensmaden lavede vi på de medbragte gasblus, og det er imponerende som simpel mad kan smage godt når den indtages under de rette omstændigheder. Aftenen blev atter engang tilbragt med snak, rødvin og hygge.

Søndagen bød egentlig kun på lejrnedbrydning, samt gåtur til havnen. Sejlturen var den korte udgave fra Avernakø til Faaborg, hvilket taget 30 minutter. På udturen havde vi været omkring Lyø,   bragte tiden op på 1 time og 10 minutter. Alt i alt var Avernakø et positivt bekendtskab, med godt vejr samt hyggeligt selskab. Overskriften på indlægget blev til da vi regnede med elendigt vejr, for når havet omkring øen er så varmt som tilfældet er denne august, så ville vi selv i tilfælde af slemt vejr ikke været kommet til at fryse om natten.