Besøg på Ærø
Længe er det siden at vi sidst var på Ærø. Et planlagt besøg gik i vasken på grund af for meget vind der betød at Ellen ikke kunne foretage sine ture fra Fynshav til Søby. Denne sidste hele weekend i Januar lykkedes det dog. Atter var vejret ved at spille færgefarten et puds, men heldigvis for os blev det ved skrækken, kun den sene færge fredag fandt således for elementernes rasen. Vi fandt heldigvis huset i Haven i fin stand. Hurtigt fik vi varme indenfor de 4 vægge, og kunne således hygge os med god mad og hyggelig snak. Christian var med, og han bragte os tilbage i geocachernes selskab. Vi har således nu fundet små 10 cacher på øen, bl.a. alle dem der ligger i Søby. Vi var lørdag aften i Danmarks mindste biograf i Ærøskøbing, filmen vi så var ikke en vi kendte, og kan vel bedst karakteriseres som værende lidt underlig. for at få den til at glide ned tog vi på Dok 4 på vej hjem. Her fik vi et par øl i festligt selskab. Et orlogsskib ligger i Søby havn, og Fly fra dok 4 var helt oppe at ringe over at han var blevet fundet værdig til at modtage skibets skjold. Nu hænger 2 ud af 3 skibsskjold for Knud Rasmussen klassens enheder på det ydmyge værtshus, kun skibet der har navngivet klassen mangler endnu på hædersvæggen.
Lauge Koch, hvis skold nu hænger på Dok 4
Kommentarer