Lissabon, en dejlig by
På feriens sidste dag, der også var Solveig 55 års fødselsdag, var vejret blevet godt igen. Væk kom skyerne, og regnen så vi heller ikke noget til. Vi spiste hotellets gode morgenmad mens vi i meget grove træk lagde en plan der betød et besøg på byens gamle borg, samt en efterfølgende slentretur gennem Alfama kvarteret. For at komme til borgen tog vi metroen ind til byen, og straks vi var ude af det underjordiske transportsystem så vi hvorfor folk havde nævnt at Lissabon er en kuperet by. Borgen tronede højt over byen, og vi fik i den grad varmen af at gå op til den ad de stejle gader.
Inde i borgen, der stammer helt tilbage fra tiden hvor mauerne regerede var der ikke meget, stedet er bygget som forsvarsbastion, ikke som residens. Manglen af bygninger gav derimod plads til andet, og vi var meget betagede af de smukke påfugle der spankulerede rundt derinde.
Efter borgbesøget gik vi igennem de smalle gader der må være enhver renovationsarbejders mareridt. Vi havde i hvert fald svært ved at se hvordan tunge renovationsbiler skulle kunne komme rundt i de krogede gader. Kvarteret var hyggeligt, og var spækket med små forretninger hvor alskens varer blev faldbudt. Solveig fik købt lidt frugt i en af dem.
Vi endte nede ved vandet, og her var der så varmt at vi kunne nyde solens stråler på en bar mens vi reflekterede over hvor dejligt det var at have lys og varme i januar måned. Det kunne man godt blive forfalden til. Baren lå på placa cormercia, hvor der også var et flot juletræ. Da vi endelig magtede at rejse os gik vi videre langs vandet, passerede marines smukke hovedkvarter, og endte ved en lille færge, hvor vi hurtigt besluttede os til at tage med over på den anden side af Tejo udmundingen. Her var der en forrygende udsigt tilbage mos Lissabon, og et vildt spændende museum i form af en udrangeret ubåd fra den portugisiske marine. Det kan klart anbefales. Vi tog efter ubåds museet færgen tilbage, og nød at se lysene blive tændt i byens smukke julepynt.
Kommentarer