Aggerholms blog

Vi har nu fået Ingeborg hjem fra England. Hun har haft en od tur til Hastings, og føler at hun har lært en masse, både engelsk og personligt. Nu står den atter på maling, heldigvis er vejret godt, solen skinner hernede. Der er dog ikke tale om strandvejr, dertil blæser det alt for meget!

å har vi fundet en geocache i thüringen, den 8 delstat hvor vi har fundet en. Mon ikke det bliver til en i sachsen - anhalt også? Og jo, det blev også til en cache i sachsen - Anhalt. vi nærmer os en fundet cache i 10 tyske delstater, er pt. på 8!

Vi gik fra Knorr hytten ved 8 tiden, vandrere går tidligt i seng, og står tidligt op! Vejen førte os over den lavere liggende del af Zugspitz platt, et goldt karstlandskab. Vi havde stien for os selv, og vi nød det gode vejr i fulde drag. Ved Gatterl kom vi væk fra Zugspitze området, og samtidig betød det at vi kom ind i Østrig, underligt at se en grænseovergang i over 2 kilometers højde, markeret med skilte og hegn! Efter Gatterl var der endnu 2 stigninger før det kun gik nedad mod den ene Almhütte efter den anden. Vi fik et godt måltid ved den første vi kom til. Solveigs kaiserschmarrn kunne måle sig med de helt store, både mht. Smag og størrelse.Aftenen bød på en nedtur af den mere ubehagelige slags, AGF tabte til georgiske Dila gori i Europa cuppen! Fyr træneren! En af de utallige køer i landskabet, klokkerne lyder hojt overalt hvor man kommer rundt. Den første Alm vi kom til på nedturen fra Knorrhytten, det var i den grad dejligt med en forfriskning. Her kunne vi vor alvor se e

Efter en heftig tur op ad Zugspitze, og en næsten ligeså hård tur ned igen, er vi nu på plads i knorr hytten. Vi er stadig en kende over 2 kilometer oppe, og vi er trætte, næsten udmattede. I morgen går turen tilbage mod Erhwald, vi går over Gatterl, så det burde kun tage omkring 4 timer. Christian på den sikrede sti på vej ned fra toppen, her var det ikke for alvor nødvendigt at bruge klettersteig udstyret, men når man alligevel har det med kan man jo ligeså godt bruge det de farligste steder. I solen var det varmt, selvom temperaturen i skyggen næppe har været 10 grader. Et blik udover den højere beliggende del af Zugspitzplatt. vinteren 2011-2012 var meget sne rig på disse kanter, og her midt i juli er der stadig sne mange steder. På vej mod hytten var der snedækkede områder og områder dækkede af Geröll, så længe det ikke er for stejlt er det til at gå på, men hvis stejlheden bliver for stor rutscher man rundt. Længere nede er der græsbevokset. Da vi gik var der varmt, så

Vi har efter en smukt, og hård klettersteig tur nået toppen af Zugspitze. Heroppe i små 3 kilometershøjde er der solskin, og en horde af mennesker. Langt de fleste er ankommet pr. Gondol, men der er også andre der er kommet herop ved egen kraft. Vi startede i kulde, men efter de første hundrede højdemeter sveder man alligevel! Klettersteigen er ikke svær, men den er lang og hård! Vi nød en god frokost i Münchener haus på toppen, inden vi begav os ud på den sidste korte klettersteig til gipfelkreuzet, her er problemet en masse mennesker, der i komplet uegnet udrustning også begiver sig afsted, ufatteligt at der ikke hver uge meldes om døde ! Den tyske del af gipfelplateauet, her kan man komme op med gondol, så der er skræmmende mange mennesker. Lidt af en kontrast til vores egen tur op, hvor vi vel så 25 andre klettersteigere. På toppen er der en DAV hytte, bygget i for over 100 år siden, og vel at mærke før den første bjergbane kunne bringe bygge materialer op! Chr

Efter en hård vandretur ankom vi til Wiener Neustädter hütte. Vores udgangspunkt for sidste etape mod zugspitze? Hytten ligger i 2213 meters højde, og selv her midt i juli er det muligt at tage en sneboldkamp i nærheden af hytten. Vores tur op gik først op ad en rød skipisterne, det er en barsk start, især for lægmusklerne. I hytten var vi 13 glade men trætte vandrere, samt værtsparret, der sørgede for ild i kakkelovnen og for lys i petroleumslamperne! Det sidste stykke op mod hytten fik vi brug for det medbragte klettersteig udstyr. Vores lille værelse i Wiener Neustädter hütte. Værelset var ikke stort, sengene ikke lange, men sikken en oplevelse at gå til ro i de omgivelser. Vi havde regnet med en kold nat, men de tilstedeværende tæpper dækkede fuldt ud behovet for varme. Hytten ligger ved det Østrigske snekar, og her i juli var der stadig et stort snedækket område der skulle forceres inden man kunne komme videre op mod Zugspitze. Heldigvis var der af tidligere vandrere lavet e

Efter en dejlig morgenmad på altanen fik vi dagens chok, ötzi museet i Bozen havde lukket om mandagen! Lidt en bet når vi i den grad havde set frem til at se ismanden. Vi kørte dog alligevel til Bozen, skulle finde et VW værksted til at få bilnøglen til at fungere. Værkstedsbesøget var hurtigt overstået, vi fik vist hvordan man åbner og låser bilen manuelt, sjovt at der var en nøgle gemt inden i den store klump plastik. Bozen er sydtyrols hovedstad, og en smuk by. Vi slentrede igennem de smalle gader, og kom hen forbi ötzi museet, som i sommerferien alligevel havde åbent om mandagen! Det var en stor oplevelse, Christian købte en bog, og læste efterfølgende op fra bogen om Ötzis liv og levned. Efter museumsbesøget tog vi op i terrænet til nogle sjældne jordpyramider. Landskabet var heroppe på bjerget Ritten enormt smukt, og jordpyramiderne gav lige det sidste pift til en spændende dag. Efter pyramiderne kørte vi til byen Mittenwald i Bayern, hvor vi indlogerede os på Gasthof zum Alpenro

Ja, man tror det er løgn, men vi så Bayern München træne i byen Arco i nordenden af Garda søen. Selvom der er ret langt fra München til Gardasøen, og selvom sæsonen først starter om en måned, var der alligevel mødt en hel del fans frem. Inden træningen startede var vi gået op til den lokale borg, Castello de Arco, imponerende beliggende på et lille bjerg. Udsigten var fænomenal! Efter træningen kørte vi mod Bozen, hvor vi overnattede på et b&b Den smukke borg oppe på borgklippen i den lille by Arco. her gik vi op før Bayern skulle træne Udsigten fra borgen mod Gardasøen. Den nordlige ende af søen er enormt smuk, og klart et besøg værd! En stor blomst oppe ved borgen. Vi så generelt mange smukke planter på turen. Her er der tale om en sydvendt skråning, så der er i hvert fald varmt nok. En forventningsfuld fodboldfan venter på de Bayerske stjerner. Christian havde til lejligheden valgt at tage HSV trøjen på, ik

Hvilket betyder vandfaldenes park og klettersteig. vandfaldenes park ligger nord for Verona, undervejs derhen fik vi besøgt en Salewa outlet og købt lidt ind til Zugspitze ekspeitionen. Parken var smuk, der var på et ret lille område utallige mindre vandfald. Området ar meget kuperet, så ud over noget smukt at se på fik vi også noget motion. Senere delte vi os, Lasse, christian og Peter gik en nærliggende klettersteig, den lå nede i en dal, og var smuk. Seere kom de 3 vandringsmænd over en tibetansk bro!

Vi kørte søen rundt, vi startede på et skidt tidspunkt, midt i al badetrafikken, så den første time kom vi ikke langt. Senere gik det bedre, og i den nordlige ende så vi et flot vandfald, vi følte endda historiens vingesus, idet det Østrig - Ungarske kejser Franz Joseph havde været der da byen hørte til det Habsburgske kæmperige. En dag med megen kørsel blev afsluttet i en lejet vandcykel.

Vores første udflugt gik til den nærliggende by Verona. For nogle kendt som Romeo og Julies by, for andre kendt som byen hvor Preben Elkjaer spillede fodbold i sin storhedstid. Byen er bare meget meget mere, den har en fortryllende masse af meget gamle huse, en smuk bro, en romersk arena, endda den 3. Største der er bevaret. Vi havde en god dag, børnene fik shoppet lidt, og vi voksne fik set hvordan man får evig held i kærlighed.