Hütten gaudi

Efter en hård vandretur ankom vi til Wiener Neustädter hütte. Vores udgangspunkt for sidste etape mod zugspitze?
Hytten ligger i 2213 meters højde, og selv her midt i juli er det muligt at tage en sneboldkamp i nærheden af hytten.
Vores tur op gik først op ad en rød skipisterne, det er en barsk start, især for lægmusklerne. I hytten var vi 13 glade men trætte vandrere, samt værtsparret, der sørgede for ild i kakkelovnen og for lys i petroleumslamperne!
Det sidste stykke op mod hytten fik vi brug for det medbragte klettersteig udstyr. Vores lille værelse i Wiener Neustädter hütte. Værelset var ikke stort, sengene ikke lange, men sikken en oplevelse at gå til ro i de omgivelser. Vi havde regnet med en kold nat, men de tilstedeværende tæpper dækkede fuldt ud behovet for varme.

Hytten ligger ved det Østrigske snekar, og her i juli var der stadig et stort snedækket område der skulle forceres inden man kunne komme videre op mod Zugspitze. Heldigvis var der af tidligere vandrere lavet en god, fast sti i sneen,så steigeisen ( i familien Aggerholm kendt som pensionistsøm ) var ikke nødvendige.

Klettersteigen op mod Neustädter hütte, dette er ikke det sværeste sted, så her turde Peter godt tage kameraet frem.

Et blik bagud, naturen op mod hytten var smuk, her er vi vel i 2100 meters højde, klipperne er rå, og selv græsset er begyndt at vige. der var ikke langt til den ventende hytte fra dette sted.

Vi er her kommet op fra en lang, meget træls opstigning på rullesten (geröll). Dette er anstrengende at bevæge sig i, så da der endelig vatr en flad, græsbedækket afsats holdt vi en god pause, og Christian legede lidt. Lidt underligt at nyde livet lige ved siden af en mindeplade for en omkommen bjergbestiger.

Vi startede fra Ehrwalder Zugspitzbahnen, og første del af turen gik op ad en rød skipiste, det var en benhård start, især for lægmusklerne!