Knorr hytte.

Efter en heftig tur op ad Zugspitze, og en næsten ligeså hård tur ned igen, er vi nu på plads i knorr hytten. Vi er stadig en kende over 2 kilometer oppe, og vi er trætte, næsten udmattede. I morgen går turen tilbage mod Erhwald, vi går over Gatterl, så det burde kun tage omkring 4 timer.
Christian på den sikrede sti på vej ned fra toppen, her var det ikke for alvor nødvendigt at bruge klettersteig udstyret, men når man alligevel har det med kan man jo ligeså godt bruge det de farligste steder. I solen var det varmt, selvom temperaturen i skyggen næppe har været 10 grader.
Et blik udover den højere beliggende del af Zugspitzplatt. vinteren 2011-2012 var meget sne rig på disse kanter, og her midt i juli er der stadig sne mange steder.
På vej mod hytten var der snedækkede områder og områder dækkede af Geröll, så længe det ikke er for stejlt er det til at gå på, men hvis stejlheden bliver for stor rutscher man rundt.
Længere nede er der græsbevokset. Da vi gik var der varmt, så nogle får havde søgt ly for solens varmende stråler under nogle mægtige klippeblokke.
Efter en hård dag ankom vi til Knorrhytten, hvor vi fik plads i en af deres sovesale. Hvis der ikke havde været plads havde vi været tvunget til at saste på den næste hytte 2 timers vandring længere væk. Christian var lige faldet på noget stejlt Geröll, så da vi fik besked om at der var plads faldt der en sten fra vores hjerter!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere