Die gipfelstürmer sind heil angekommen

Vi har efter en smukt, og hård klettersteig tur nået toppen af Zugspitze. Heroppe i små 3 kilometershøjde er der solskin, og en horde af mennesker. Langt de fleste er ankommet pr. Gondol, men der er også andre der er kommet herop ved egen kraft. Vi startede i kulde, men efter de første hundrede højdemeter sveder man alligevel! Klettersteigen er ikke svær, men den er lang og hård! Vi nød en god frokost i Münchener haus på toppen, inden vi begav os ud på den sidste korte klettersteig til gipfelkreuzet, her er problemet en masse mennesker, der i komplet uegnet udrustning også begiver sig afsted, ufatteligt at der ikke hver uge meldes om døde !
Den tyske del af gipfelplateauet, her kan man komme op med gondol, så der er skræmmende mange mennesker. Lidt af en kontrast til vores egen tur op, hvor vi vel så 25 andre klettersteigere. På toppen er der en DAV hytte, bygget i for over 100 år siden, og vel at mærke før den første bjergbane kunne bringe bygge materialer op!
Christian på den smukke klettersteig fra Wiener Neustädter hütte mod Zugspitze. Vi gik turen i smukt vejr, klettersteigen er let, men lang. Vi var forskånet for stenslag, og der var heller ikke tilløb til ulykker. Klettersteigsættet var altså ikke nødvendigt, men uden ville vi ikke have turdet gå turen. At det kan gå galt vidnede små plader med oplysninger om dødeligt forulykkede bjergbestigere om!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere