Nedturen, i mere end en forstand!

Vi gik fra Knorr hytten ved 8 tiden, vandrere går tidligt i seng, og står tidligt op! Vejen førte os over den lavere liggende del af Zugspitz platt, et goldt karstlandskab. Vi havde stien for os selv, og vi nød det gode vejr i fulde drag. Ved Gatterl kom vi væk fra Zugspitze området, og samtidig betød det at vi kom ind i Østrig, underligt at se en grænseovergang i over 2 kilometers højde, markeret med skilte og hegn! Efter Gatterl var der endnu 2 stigninger før det kun gik nedad mod den ene Almhütte efter den anden. Vi fik et godt måltid ved den første vi kom til. Solveigs kaiserschmarrn kunne måle sig med de helt store, både mht. Smag og størrelse.Aftenen bød på en nedtur af den mere ubehagelige slags, AGF tabte til georgiske Dila gori i Europa cuppen! Fyr træneren! En af de utallige køer i landskabet, klokkerne lyder hojt overalt hvor man kommer rundt.
Den første Alm vi kom til på nedturen fra Knorrhytten, det var i den grad dejligt med en forfriskning. Her kunne vi vor alvor se enden på vores strabadser. Resten af turen var på almindelige stier. Almhytten lå uden vejforbindelse, alligevel blev der ved med at komme mennesker op, selvom det var en vandretur på en time.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag