Nedturen, i mere end en forstand!

Vi gik fra Knorr hytten ved 8 tiden, vandrere går tidligt i seng, og står tidligt op! Vejen førte os over den lavere liggende del af Zugspitz platt, et goldt karstlandskab. Vi havde stien for os selv, og vi nød det gode vejr i fulde drag. Ved Gatterl kom vi væk fra Zugspitze området, og samtidig betød det at vi kom ind i Østrig, underligt at se en grænseovergang i over 2 kilometers højde, markeret med skilte og hegn! Efter Gatterl var der endnu 2 stigninger før det kun gik nedad mod den ene Almhütte efter den anden. Vi fik et godt måltid ved den første vi kom til. Solveigs kaiserschmarrn kunne måle sig med de helt store, både mht. Smag og størrelse.Aftenen bød på en nedtur af den mere ubehagelige slags, AGF tabte til georgiske Dila gori i Europa cuppen! Fyr træneren! En af de utallige køer i landskabet, klokkerne lyder hojt overalt hvor man kommer rundt.
Den første Alm vi kom til på nedturen fra Knorrhytten, det var i den grad dejligt med en forfriskning. Her kunne vi vor alvor se enden på vores strabadser. Resten af turen var på almindelige stier. Almhytten lå uden vejforbindelse, alligevel blev der ved med at komme mennesker op, selvom det var en vandretur på en time.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere