Ötzi med mere.

Efter en dejlig morgenmad på altanen fik vi dagens chok, ötzi museet i Bozen havde lukket om mandagen! Lidt en bet når vi i den grad havde set frem til at se ismanden. Vi kørte dog alligevel til Bozen, skulle finde et VW værksted til at få bilnøglen til at fungere. Værkstedsbesøget var hurtigt overstået, vi fik vist hvordan man åbner og låser bilen manuelt, sjovt at der var en nøgle gemt inden i den store klump plastik. Bozen er sydtyrols hovedstad, og en smuk by. Vi slentrede igennem de smalle gader, og kom hen forbi ötzi museet, som i sommerferien alligevel havde åbent om mandagen! Det var en stor oplevelse, Christian købte en bog, og læste efterfølgende op fra bogen om Ötzis liv og levned. Efter museumsbesøget tog vi op i terrænet til nogle sjældne jordpyramider. Landskabet var heroppe på bjerget Ritten enormt smukt, og jordpyramiderne gav lige det sidste pift til en spændende dag. Efter pyramiderne kørte vi til byen Mittenwald i Bayern, hvor vi indlogerede os på Gasthof zum Alpenrose, et godt sted med en helt eventyrlig venlig betjening! Udsigten fra Alpenrose i Mitenwald, byen ligger meget smukt ved foden af denne store bjergvæg
Dolomitterne i Sydtyrol. Vi gik en dejlig tur hen til jordpyramiderne, og den ene flotte udsigt efter den anden bød sig til!
Jordpyramiderne, op til 30 meter høje er de. de dannes ved erosion,når det regner vaskes lerjorden langsomt væk, udtagen den jord der ligger under stenene, over lang tid er der så "vokset" disse op til 30 meter høje pyramider frem. På et tidspunkt falder dækstenen ned, og pyramiden nedbrydes, stenen kan så danne basis for en ny pyramide.
Domkirken i den sydtyrolske hovedby Bozen / Bolzano. En skøn blanding af tysk og Italiensk kultur.
En smuk landsby oppe ved jordpyramiderne. Landskabet er enormt flot, klimaet behageligt, ikke underligt at Østrigerne beklager tabet af Sydtyrol.
Et panoramablik med jordpyramider, landsby, og dolomitterne i baggrunden.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Billede
Efter morgenmaden gik vi til samme yachthavn som i går, for at tage en lille vandtaxa over til Valletta. Det var en flot lille tur i en robåd, sammen med et canadisk ægtepar. Da vi ankom gik vi straks op til Saluting Battery, for at se kanonen blive skudt af kl. 12. Det kostede 3€ Per person og gav også lidt læ for regnen. Man måtte gå ret tæt på kanonen og det var sjovt at se. Kanonerne har i lang tid været brugt til at byde skibe og andre gæster velkomne til Valletta og også som et slags ur. De blev affyret hver dag ved 12-tiden, så folk vidste, at nu var det tid til en bøn eller til frokost eller andet. Under 2. verdenskrig blev kanonerne og stillingen ramt af bomber og måtte overkomme store skader. I 1954 blev der lukket ned for kanonerne og de var ikke længere i brug. Først igen i 2004, besluttede man at restaurere stillingen og kanonerne, hvilket blev gjort af the Malta Heritage Trust Fund i samarbejde med Bank of Valletta. I 2011 blev der opført 8 nye kopier af de daværende kan
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere

25 års bryllupsdag

Billede
 Vi har haft sølvbryllup, eller 25  års bryllupsdag. Det sidste begreb bruger vi helst, for det lyder, lidt, mere ungdommeligt. Netop i år giver vores overenskomst mulighed for at at få en betalt fridag, og det siger man jo trods alt ikke nej til. Vi har så også valgt at tage torsdag og fredag fri oveni for at tilbringe dagene på Ærø i fred og ro for enhver form for festivitas. Turen herover gik ikke helt som planlagt, vi, eller rettere Peter leverede et af de større glansnumre og smed nøglen til den lille bil ned i bagagerummet hvorefter han smækkede det i. Så var gode råd dyre, for reserve nøglen har været væk i over 10 år. Eneste mulighed var at ringe til den gule engel, som ADAC, den tyske pendant til FDM kaldes i folkemunde. Her var beskeden nedslående, ventetiden ville være en time, om med den horisont ville vi misse dagens sidste færge i Fynshav, og måtte i stedet køre helt til Svendborg for der at nå dagens sidste færge. Stor var glæden derfor da ADAC manden efter et kvarter ri
Læs mere