Farvel til 2017
Her på den sidste dag i 2017 er det vel tid til at se tilbage. Vi har haft et spændende år, med helt vildt mange oplevelser undervejs. Nytåret blev fejret i Hafjell på ski, i Arilds fantastiske hytte. I februar fik vi at vide, at Peters lillesøster Lone ventede sig, og den 18 august blev lille Eskild så født, årets helt klare højdepunkt. Vi har heldigvis mødt den lille charmør ved flere lejligheder, og vi glæder os til flere oplevelser med ham de kommende år. Familien Aggerholm var samlet i påsken i Andalusien, anledningen var Christians 75 års, og Evas 70 års fødselsdage. Vi havde lejet et perfekt feriehus i Salar, en lille by 30 minutters kørsel fra Granada, her havde vi en hyggelig og oplevelsesrig uge, med besøg i Alhambra, på Gibraltar, samt påskeoptog i lille Salar, en autentisk oplevelse uden andre turister. Fra påsken gik det stærkt, Christian blev konfirmeret 14 maj, en af gaverne var et medlemskab i De berejstes klub, adgangskravet er simpelt; du skal have været i 30 lande,