Farvel til 2017

Her på den sidste dag i 2017 er det vel tid til at se tilbage. Vi har haft et spændende år, med helt vildt mange oplevelser undervejs. Nytåret blev fejret i Hafjell på ski, i Arilds fantastiske hytte. I februar fik vi at vide, at Peters lillesøster Lone ventede sig, og den 18 august blev lille Eskild så født, årets helt klare højdepunkt. Vi har heldigvis mødt den lille charmør ved flere lejligheder, og vi glæder os til flere oplevelser med ham de kommende år.
Familien Aggerholm var samlet i påsken i Andalusien, anledningen var Christians 75 års, og Evas 70 års fødselsdage. Vi havde lejet et perfekt feriehus i Salar, en lille by 30 minutters kørsel fra Granada, her havde vi en hyggelig og oplevelsesrig uge, med besøg i Alhambra, på Gibraltar, samt påskeoptog i lille Salar, en autentisk oplevelse uden andre turister. Fra påsken gik det stærkt, Christian blev konfirmeret 14 maj, en af gaverne var et medlemskab i De berejstes klub, adgangskravet er simpelt; du skal have været i 30 lande, (eller ligeså mange som din alder i år, dog mindst 30!) besøgt 4 kontinenter, samt have krydset ækvator. Christian kunne opfylde de 2 første men måtte have dispensation fra sidste krav, ækvator blev først krydset små 3 måneder senere. Undervejs i forløbet voksede ønsket fra især Peter om selv at kunne blive medlem, og det medførte færdiggørelse af en rejse masterplan som Solveig heldigvis kunne acceptere. Projektet blev skudt igang af Peter, der i forbindelse med en diplomopgave kunne tage et par fridage, de blev brugt på en far og søn tur til Malta, sønnen var Peter selv, faderen Christian Aggerholm senior, Malta var en positiv oplevelse for begge, og rejsemålet var ikke tilfældigt, Solveig havde været på øen med børnene samt Verner og Grethe tilbage i 2006 da Peter var i Skotland for at spille golf.

Christians Konfirmation gik godt, vi havde en god dag på Mäders ved Flensborg havn, Christian havde efter eget udsagn en god dag, heldigvis spillede vejret også med.

Kristihimmelfarts ferien gik for Peter og Solveigs vedkommende med en hurtig tur til Budapest (Ungarn), her mødte vi Peters forældre samt Lone, med hvem vi så byen og et par restauranter.

Pinsen blev brugt i Luxembourg, her havde vi selvskab af fætter Mads, det blev til endnu et land, samt til 2 gode vandreture i et landskab vi ikke havde forventet at finde i lille Luxembourg.

Næst sidste højdepunkt inden sommerferien var Verners 80 års fødselsdag, vi var i Skive på selve dagen, ikke fra morgenstunden, men vi kunne nå frokosten sammen med venner og familie. Weekenden efter var vi så samlede i Højer, her havde Verner og Grethe lejet et kæmpe feriehus. I fordums tider havde Verner gået på seminariet i Tønder, så for ham var det et gensyn med steder han havde haft et forhold til i mange år. Weekenden gik godt, eneste barske begivenhed var at Grethe faldt og ødelagde sine briller.

Og så var der jo lige Solveigs kære søster, der rundede et skarpt hjørne. Hendes 50 års fødselsdag blev fejret på hyggeligste vis, og Karsten havde bestilt de lækreste retter. Alle var begejstrede og fødselaren, der ikke ligner en, som har rundet et halvt århundrede strålede om kap med gæsterne. En dejlig og hyggelig dag i Hvidbjerg.

Sommerferien startede d. 22 juli, det er sent, men vi havde kæmpe oplevelser at se fremtid. Børnene og Solveig havde sørget for at vi kunne bytte hus med et par i Melbourne, med andre ord, vi skulle på langfart. Vi startede dog roligt, Australierne kom et par dage før vi skulle afsted, så vi havde lånt gode venners hus i Husum, herfra gik det mod Australien med et stopover i Bangkok. Mødet med østen vakte lyst på mere. Australien var også, ikke overraskende for Solveig der havde tilbragt næsten et år i landet en kæmpe oplevelse, vi kom vidt omkring, og har alligevel mindst 3 ture tilbage inden vi har set det vi gerne ville. Vi kom til Tasmanien, så Sydney, vinterbadede på North Stradbroke Island inden vi fløj hjem fra Brisbane. Undervejs havde vi fløjet i helikopter ved Great ocean road, samt set vilde dyr en masse, en helt fantastisk sommerferie sluttede med et besøg hos Lone, og Eskild i Vanløse, det var en stor oplevelse at se det lille nye familiemedlem for første gang!

Masterplanen havde derimod flere oplevelser at byde på, i forbindelse med den tyske genforeningsdag d. 3 oktober havde vi taget en fridag, den udnyttede vi til at besøge Eskild endnu engang i Vanløse. Fra København fløj vi til Kaunas i Litauen, hvor Solveig aldrig havde været. Vi nåede også det ikke ret ofte besøgte Hviderusland på denne tur, havde det ikke været for de berejstes klub var vi med garanti ikke kommet på denne ide.

Efterårsferien brugte vi på Balkan, det vil sige brugte Peter, Solveig og Christian på Balkan. Ingeborg havde mulighed for at komme med på en tur til Kenya, hvad hun naturligvis udnyttede. Balkanexpresen gav os oplevelser i Bulgarien, Grækenland, Albanien, Makedonien, samt i Serbien. 3 alfabeter, 4 sprog, 5 valutaer og et utal af grænsekrydsninger gav kolorit på en spændende tur ad snørklede veje. Vi så og oplevede hver dag noget man skal kigge langt efter i veludviklede vesteuropa, heldigvis "mangler" vi stadig et land, nemlig Kosovo på de kanter.

Solveig fik brugt november / december på at færdiggøre endnu et ledelsesmodul, hun fik denne gang et 10 tal for sine anstrengelser, hvilket Peter også fik for sit praktikvejleder modul, så også på uddannelsesfronten har vi leveret varen dette år.

December startede med et Punch arrangement i garagen, vi havde vel en 30-40 gæster i løbet af eftermiddagen, der blev ca. drukket 10 liter punch, 2 flasker sprut samt 10 liter kakao samt forværret store mængder pølser. En hyggelig dag som var længe har mindet i form af hårdnakkede forkølelser.

Julen holdt vi i Alperne, det har vi gjort før, men masterplanen forlangte en nyt land, så Peter havde fundet et lille skiområde i Liechtenstein, uden de helt store forhåndsforventninger fik vi en super skitur, vores hytte viste sig at være hyggelig, og gav ski in ski out en helt ny mening, beliggende som den var under 2 meter fra skipisten.
Nu sidder vi her på den sidste dag i 2017 og venter på at skulle i sommerhus i Rendbjerg, vi har lavet forret og noget Peter ikke kan lide, Børnene har selv sørget for deres program, Ingeborg er hos Malte i Tarm, og Christian er til fest i Flensborg, de bliver store efterhånden.
Året gav Peter 11 nye lande (Malta, Ungarn, Luxembourg, Thailand, Australien, Hviderusland, Bulgarien, Albanien, Makedonien, Serbien, Liechtenstein.)
Solveig 10 (Ungarn, Luxembourg, Litauen, Hviderusland, Bulgarien, Grækenland, Albanien, Makedonien, Serbien og Liechtenstein.)
Christian 9 (Luxembourg, Thailand, Australien, Hviderusland, Bulgarien, Albanien, Makedonien, Serbien og Liechtenstein.)
og Ingeborg opnåede 4 nye.(Thailand, Australien, Kenya samt Liechtenstein.)
Et vildt rejseår for os alle!



Forretten. Aubergineskiver krydrede og i rasp stegt i meget olie, lækre.
Det Peter ikke ved hvad er og som han ikke spiser, da det indeholder marcipan







Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag