Max hygge med Lone og fætter Eskild
Sidste weekend inden jul og vi er så heldige at have fået besøg af Lone og Eskild. Vi har hygget os med gå-tur, god mad og julemarked i Flensborg med den obligatoriske punch fra Braasch. Eskild fik testet sin nye City-Elite, og det har vist sig, at den er godkendt, han sov både på julemarkedet og på gå-turen i det fantastiske vejr, sol og frost, under vores sightseeing i Harrislees nærmeste omegn, så Lone kan spadsere med Eskild uden fare for at miste orienteringen.
Eskild og Lone har indviet det "nye" gæsteværelse, hvor vi har fået installeret en varmepumpe, så vores gæster kan holde varmen. Det må siges at være en succes allerede, Eskild sov for første gang igennem med 8 timer i streg! I morgen bliver han 4 måneder, og så er det hans første udlandsrejse, der er med andre ord nok at fejre:-) I dag fejrede vi nattesøvnen med honningsnitter fra Bager Nielsen, så må vi se, hvad det bliver for en fejring i morgen... Vi nyder i hvert fald alle at være sammen med Lone og vores lille fætter.
Kommentarer