Aggerholms blog

Der har atter været fætter kusine tam tam i Solveigs familie. årets udgave fandt sted ved Kirsten og Karstens sommerhus lidt uden for Skive. Vi ankom allerede fredag, hvor vi besøgte Verner på Skovbakkehjemmet. Efterfølgende spiste vi aftensmad hos Grethe. Lørdag var det så tid til hyggedagen, Gæsterne ankom ved 13 tiden hvor alle spiste medbragt frokost. Herefter var der så hygge med en gåtur i det overraskende gode vejr inden aftensmaden. Vi grillede kød og pølser og som tilbehør var der adskillige lækre hjemmelavede salater. Ved 21.30 tiden var der opbrud, ikke så ringe i betragtning af at nogle skulle helt til næstved efterfølgende. Søndag har Solveig så efter hjemkomsten opsat en nyindkøbt hængekøje, det bliver spændende at se hvilken brug den kommer til at se de kommende år. Den kan om ikke andet erstatte trampolinen, der nu endelig er blevet fjernet fra vores have.

Lød spørgsmålet til Peters søster Lone. Ikke meget lød svaret, tag ind til byen i stedet. Vi havde påbegyndt vores hjemrejsedag med at debuttere som Uber brugere. Vi fik en tur fra Maidan pladsen til lufthavnen for 130 Grynia, noget mindre end de 600 vi skulle have betalt for en taxi torsdag aften. Jeg har det lidt svært med ideen bag Uber, kan sagtens se at det tager brødet ud af munden på taxi chaufførerne, men omvendt, hvis man ikke vil sætte taxameteret til, og betragter vestlige kunder som nogen man bare kan tage grov overpris fra er man også selv ude om at forretningen går sløjt. Efter en meget tidskrævende kontrol i Poznan international airport, som Lone ganske rigtigt havde beskrevet som ret lille og meget lidt spændende fulgte vi hendes råd og tog ind til Poznan centrum. Igen fungerede Uber konceptet, i løbet af 3 minutter var Jerzy på pletten, og 20 minutter og 22 Zloty senere var vi at finde på Stary Rynek. Peter brugte stort set hele sit aktive polske ordforråd på turen,

Kunne være overskriften for vores lørdag i Kiev. Vi startede med katastrofen, efter vi var kommet op tog vi metroen 2 stop ud til Podil kvarteret. Her fandt vi et sted til vores morgenmad. Lige rundt om hjørnet fra restauranten lå Tjernobyl museet. Museet er ganske godt lavet, med genstande fra tiden efter katastrofen i 1986. Det er dog af afgørende betydning at komme tidligt så man kan få en audioguide, al indskriften er på ukrainsk, det vil sige uforståeligt sprog med ikke læsbare bogstaver. Det var meget interessant og samtidig enormt skræmmende at se så mange billeder og høre om så mange skæbner fra den katastrofe både Peter og jeg tydeligt husker. Det var muligvis en tid med utryghed for os, men for de mennesker der var tæt på var det forfærdeligt. Katastrofen skete i en tid med lukket kommunistisk styre og et politbureau, der kun kom med sparsomme oplysninger. Således var katastrofen umiddelbart efter eksplosionen kun omtalt i de store aviser i en lille notits, der fortalte, at

Efter en god nats søvn, i hvert fald for os gamle. Det lader til at være en specialitet at glemme sengetøj til mere end 2 personer i den gamle sovjetunion. Vi var ude for præcis det samme i Hviderusland. Christian er dog ikke sart, et par tæpper heriblandt et leopardagtigt et af slagsen var nok til at han kunne rede sengen så den kunne bruges, og hans enormt gode sovehjerte gjorde resten. Vores morgenmad spiste vi i kælderen, her ligger der nemlig en restaurant med Krim som tema, ganske god morgenmad pænt anrettet og med en tjener i en krimtatar agtig dragt, altså en god og spændende start på dagen. Herefter fulgte vi Lonely planets forslag til en vandretur rundt i den Ukrainske hovedstad. Undervejs kom vi forbi overraskende mange pragtbygninger fra svundne tider, Kiev har været en rig og vigtig by i det russiske imperium i årene før 1. verdenskrig.  Det Ukrainske parlament har sæde i denne bygning, stor og bastant givetvis en arv fra tiden i sovjetunionen.  Tsarfam