Sightseeing i Kiev

Efter en god nats søvn, i hvert fald for os gamle. Det lader til at være en specialitet at glemme sengetøj til mere end 2 personer i den gamle sovjetunion. Vi var ude for præcis det samme i Hviderusland. Christian er dog ikke sart, et par tæpper heriblandt et leopardagtigt et af slagsen var nok til at han kunne rede sengen så den kunne bruges, og hans enormt gode sovehjerte gjorde resten.
Vores morgenmad spiste vi i kælderen, her ligger der nemlig en restaurant med Krim som tema, ganske god morgenmad pænt anrettet og med en tjener i en krimtatar agtig dragt, altså en god og spændende start på dagen.
Herefter fulgte vi Lonely planets forslag til en vandretur rundt i den Ukrainske hovedstad. Undervejs kom vi forbi overraskende mange pragtbygninger fra svundne tider, Kiev har været en rig og vigtig by i det russiske imperium i årene før 1. verdenskrig.

 Det Ukrainske parlament har sæde i denne bygning, stor og bastant givetvis en arv fra tiden i sovjetunionen.

 Tsarfamilliens palads når de opholdt sig i Kiev. Naturligvis kæmpestort og smukt. Heldigvis fint restaureret. Idag bruges paladset til officielle formål.

Efter en god times vandring nåede vi til Dnipro, den store flod der givetvis har været grunden til Kievs opblomstring for lidt over 1000 år siden. At sige at floden er stor er med set med danske øjne ingen overdrivelse. Langs floden slentrede vi blandt bronzekunst, bl.a. en kæmpemæssig, og ifølge Solveig fuldkommen malplaceret frø kom vi forbi. På en ø i floden kunne vi se ned på en flot strand, klart at man udnytter floden til rekreative formål, især når man tænke på afstanden til havet.

Da verden endnu var opdelt i en øst og en vestblok var der ingen modsætninger mellem Ukraine og Rusland. I hvertfald ikke ifølge den sovjetiske ledelse, de markerede harmonien mellem broderfolkene med en kæmpemæssig skulptur, the friendship arc. Her hvor der er en lavintensiv krig kørende i de østlige ukrainske provinser virker det om ikke andet positivt at der ikke er udøvet hærværk mod buen.

Herefter skiftede turen karakter, fra verdslige gøremål til sakrale byggerier. Kiev blev en kristen by i år 989, med andre over cirka på samme tid som Harald Blåtand kristnede danerne. Byen havde sin storhedstid som kirkecenter indtil år1240 hvor den gyldne horde hærgede området. Fra gammel tid er der bevret flere kirker, nogle af dem er genopbygget efter Stalintidens kirkeødelæggelser. Således den første kirke vi så. Den blev revet ned i 1937, og genopbygget i 2004. St. michael golddommed monestary, et ganske velvalgt navn med tanke på de fylde kupler.

Vi så også den gamle Sophia kirke, kirken er ikke fantastisk udefra, men inde i kirken kan man se originale mosaikker fra 11 hundredetallet. Meget imponerende og heldigt at Stalins raseri ikke også gik ud over den. Kirken er opkaldt efter Hagia Sophia i Konstantinopel, Kievfyrsten ægtede en slægtning til Kejseren og forsøgte så at imponere hende ved at lave en kopi af Hagia Sophia. Det lykkedes ikke, men resultatet er nu absolut et besøg værd.

Efter så meget bevægelse var vi blevet godt sultne, og fandt hurtigt en restaurant tæt på kirkerne. For lidt under 100 kroner fik vi klaret både sult og tørst på en betryggende måde, og begav os videre på turen. Vi så en rekonstruktion af en gammel byport, samt adskillige sovjetiske pragtbyggerier fra tiden lige efter 2. verdenskrig inden vi ankom til vores logi ved Maidanpladsen. 

Efter lidt blogskriveri gik vi for at spise, Solveig havde valgt en Krimtatar restaurant ved navn Musafir, kommer du til Kiev kan vi klart anbefale denne.