Aggerholms blog

 Sidste lørdag i februar tog vi på udflugt med hele 2 pas. Dels vores almindelige danske for at komme over den stedse bedre bevogtede grænse, dels ø-passet, for vores tur havde indlagt en færge tur til en af de danske småøer. Vi mødtes med Mai i Årøsund, Mais bror har sommerhus på destinationen, og Mai er certificeret turistguide, så alle betingelser for en god oplevelse var således til stede. Vi fik købt færgebilletten, og traskede da tiden var inde og afgangen nærmede sig ombord iført obligatorisk mundbind. Ophold på soldækket var i Coronaens tegn forbudt, til gengæld kunne man gå ned i færgens salon! Godt nok med mundbind, men alligevel. Faktisk er det også vildt nok at færgen har hele 2 saloner, overfarten klares på under 10 minutter, så der er næsten ikke tid til at gå under dæk. På Årø mødte vi Mais bror, der dels gav tips til vores gåtur, dels inviterede os ind når vi gik forbi sommerhuset. En helt fantastisk start, ordet er jo netop derfor man skal overveje kraftigt at engagere

Søndag d. 21/2 var det 18 år siden vores dejlige søn så verdens lys for første gang. Den slags skal naturligvis fejres, og Christian fejrede det med en tur rundt i lokalområdet nattens mulm og mørke. Grunden er naturligvis den at han nu endelig må køre bil uden ledsager, så kl. lidt over midnat satte han sig i bilen sammen med Benedicte og kørte en tur.  Da solen stod op gjorde delegationen i sommerhuset klar til dagen, nogen hentede gode ting og sager i Broager, andre tog det mere afslappet og gik en tur til Egernsund. Turen tog længere end forventet, og det betød at grillen ikke var klar da den burde have været det. På den måde væltede tidsplanen som dominobrikker, og i stedet for at kunne sætte os til bords kl. 12.30 måtte vi holde ud til kl. 13.00 inden den heldigvis lækre mad kunne komme på bordet. I mellemtiden var vi blevet flere. Grethe var ankommet sammen med museungerne, og snakken gik lystigt. Corona tidens afsagn betyder i hvert fald for os at man nyder de sjældne stunder m

 For at komme væk fra hysteriet omkring Flensborg, og for at kunne fejre Christians 18 års fødselsdag med mere end bare en eneste gæst, havde vi fået lånt Janne og Hennings dejlige sommerhus i Rendbjerg. Vi er efterhånden kommet til en konklusion om at det er vigtigt at foretage os noget i weekenderne for ikke at forfalde til almen tristesse over den generelle Corona situation. Smitten har været stigende i Flensborg i de sidste uger, og er næsten nået op på 200/100000 pr. uge. Det er nu et af de højeste tal i Tyskland, og det har betydet meget strenge restriktioner, således er der indført forbud mod enhver form for social kontakt med andre end dem der er i ens egen husstand, samt indført et generelt udgangsforbud fra kl. 21 til kl.05. Så er man ligesom igang med at indskrænke folks muligheder. Mit bud er at når folk ikke må gå en tur sammen (hvor de parentes bemærket ikke smitter hinanden) så snyder de ved at mødes indendørs hvor de netop smitter hinanden. Nå, nok om det, lad os i sted

 Peters mor fyldte 74 d. 12 februar. Da det jo ikke ligefrem er velset at mødes for mange i disse corona prægede tider mødtes vi kun få i Risskov for at fejre hende. Vi blev budt velkomne med fremragende mad, der var blevet lavet Mørbrad af fineste kvalitet, og som sædvanligt smagte Evas mad fremragende. Vi var kørende i Christians nye bil, til hans store ærgrelse måtte han ikke selv køre i Danmark, han må altså væbne sig med tålmodighed endnu en god uges tid inden han selv må føre et køretøj på dansk jord. Efter made diskurterede vi dagen program, Peter var skidt gående, så turen skulle ikke være så lang. Valget faldt efter forskellige bud på en køretur til Kalø slotsruin. Vejret viste sig fra sin allerbedste side, og kombinationen af en blå himmel, et snedækket landskab og frosset hav var uimodståelig. Vi fik taget en masse billeder på den korte tur ud til borgruinen fra 13-hundrede tallet. Godt nok har især Peter været der mange gange, men stedet er altid et besøg værd.  Her kæmper