Fødselsdage i midten af februar.

 Peters mor fyldte 74 d. 12 februar. Da det jo ikke ligefrem er velset at mødes for mange i disse corona prægede tider mødtes vi kun få i Risskov for at fejre hende. Vi blev budt velkomne med fremragende mad, der var blevet lavet Mørbrad af fineste kvalitet, og som sædvanligt smagte Evas mad fremragende. Vi var kørende i Christians nye bil, til hans store ærgrelse måtte han ikke selv køre i Danmark, han må altså væbne sig med tålmodighed endnu en god uges tid inden han selv må føre et køretøj på dansk jord.

Efter made diskurterede vi dagen program, Peter var skidt gående, så turen skulle ikke være så lang. Valget faldt efter forskellige bud på en køretur til Kalø slotsruin. Vejret viste sig fra sin allerbedste side, og kombinationen af en blå himmel, et snedækket landskab og frosset hav var uimodståelig. Vi fik taget en masse billeder på den korte tur ud til borgruinen fra 13-hundrede tallet. Godt nok har især Peter været der mange gange, men stedet er altid et besøg værd. 

Her kæmper familien sig op af den sidste stigning mod borgen. Selvom øen i sig selv har budt på beskyttelse mod angreb blev der også anlagt volde og en voldgrav der skulle forceres inden en eventuel fjende kunne gå i gang med at angribe murene,
som sædvanlig dannede Christian og Malte bagtroppen
udsigten fra borgmuren. Her ser man omfanget af gravearbejderne i forbindelse med anlægget af borgen.
Det store borgtårn er det der i dag er mest tilbage af. Mange af stenene blev genbrugt i forbindelse med byggeriet af Aarhus domkirke. Selvom der var mange mennesker i området er det jo ikke fordi de ligesom fylder på billedet.
De fleste af deltagerne på turen. Som det kan ses udefra påklædningen var det ikke en varm dag vi havde valgt til turen.
Et smukt fænomen. En sten, frost og lidt tidevandsforskel er alt der kræves. Vi besøgte området ved ebbe, og derfor er stenen brækket igennem islaget. Sådanne sten var der mange af i området, der er meget lavvandet.
Som afslutning på turen nød vi synet fra pølseboden mod Kalø. Man skal ikke sige nej til en fransk hotdog :-)



Peter har fødselsdag 2 dage efter sin mor, og da manden jo har alt faldt det ham svært at ønske noget. Heldigvis er familien opfindsomme, så ud over gode gaver blev det også til en vandretur ad Gendarmstien fra Egernsund til Kruså. Turen blev på 21 kilometer, det længste Peter har gået i flere år. Med på turen var foruden Claus og Sisse fra de berejstes klub selveste Ingeborg, tidligere kendt som pigen uden ben, nu er hun efterhånden blevet helt glad for at bevæge sig ved egen kraft.
Det er nu snart ved at være 4 måneder siden operationen, og det går heldigvis stadigvæk i den rigtige retning. 
Vejret var bedre en man kunne have håbet, sneen lyste op men generede ikke, solen var fremme, og vinden holdt sig væk, kort sagt ideelle betingelser til både vandring og fotografering. Til aftensmad fik vi pulled porc, som Solveig havde lavet til noget nær perfektion.







Et lille fyrtårn tæt på Egernsund. I dag automatiseret, tidligere må der have været en fyrpasser der holdt styr på teknikken

Højskoen ved Rønshoved spejler sig i vandet. Her begyndte vejret at slå lidt om







Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Ankommet til paradis

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!